____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>I forlystelsesparken Tivoli i København blev man også ramt af det hårde uvejr, og Tivolisøen gik over sine bredder. Derfor kunne forbipasserende se dampen stå ud af haven. Dampen fremkom, når det bortpumpede vand ramte fjernvarmerørene.

- Når der falder 100 mm regn på tre timer, så går Tivoli ikke helt fri. Man kan sige, at det er held i uheld, at vi har prøvet det før. Vi har kunne løfte udfordringen, beredskabet fungerede - men selvfølgelig er der kolleger og beredskab, som har knoklet et vis legemsdel ud af bukserne, siger pressechef Torben Plank.

Politiet oplyser i en pressemeddelelse, at Tietgensgade, Hambrosgade, Niels Brocks Gade og Stoltenbergsgade omkring Tivoli er afspærret, da slanger til pumpearbejdet ligger der. Det kan tage "nogen tid", som politiet skriver.

Tivoli åbnede søndag klokken 11.