Det var egentlig bare en helt almindelig dag. Den 32-årige jordemoder Tina Amtrup Ekdahl fra Hvidovre stod i kø i Føtex. Hun ventede og kiggede på sin telefon for at få tiden til at gå, men noget fik hende til at løfte hovedet.
Bag kassen sad nemlig en mand, og Tina kunne ikke lade være med at følge med i, hvordan han betjente kunderne – det var nemlig noget ud over det sædvanlige.
’Du fangede kundernes opmærksomhed på en helt fantastisk måde. Den måde du small-talkede på var ret beundringsværdig. En ældre dame købte blandt andet noget kød og en trøje hos dig. ’Nå, du skal nok hjem og spise god mad, hva’?’ Da trøjen blev bippet ind, sagde du: ’Wow, den er sgu pæn’. Jeg er ret sikker på, at hun fik lidt røde kinder. På den gode måde,’ skriver Tina på sin blog Lillemor, der handler om livet som mor til to små børn med de op- og nedture, som det medfører.
Tina Amtrup har givet BT lov til at gengive historien fra hendes blog.
Da det blev Tinas tur ved kassen bad hun den entusiastiske ekspedient om at hæve 550 kroner over beløbet. Hun kunne med det samme se, at han blev en smule mere alvorlig, og hans øjne stirrede nu på skærmen foran ham og han fandt en lommeregner frem.
Tina kunne godt se, at han havde lidt problemer med at regne beløbet ud, og derfor fortalte hun ham pænt, at efter hendes hovedregning, så var slutbeløbet 1137 kroner. Alligevel blev Føtex-medarbejderen ved med at se en smule forvirret ud og endte med at vinke en af sine kollegaer hen til sig. Stille spurgte han, hvordan man skriver 1137 på lommeregneren.
’Du kiggede undskyldende på mig og sagde: ’Ja, jeg er sgu både ordblind og talblind!’ og grinede nervøst,’ skriver Tina på bloggen.
Men det havde han ikke behøvet, for Tina har ikke andet end ros tilovers for medarbejderen.
’Men kære ordblinde Føtex-kassemand. Op i røven med det, big time!! Du charmerede den ældre dame ud af bukserne, fik jakkesæt-manden til at grine og vinke til dig, da han gik og mig til at føle mig super godt tilpas. Du samtalede. Noget mange desværre ikke er gode til i dag. At du bruger to minutter ekstra på at finde ud af, hvordan man skriver et tal, er fuldstændig ligegyldigt,’ skriver hun.
Bloggeren slutter af med at hylde det uperfekte, for medarbejderen mindede hende om, at man ikke behøver at få et 12-tal i alt, men at man kan klare sig godt på mange andre måder.
’Alt behøver sgu ikke være perfekt! Lad os hylde det uperfekte og gøre dét til det nye sort. Og tak for mega god betjening!’ afslutter hun blogindlægget.
