Lægerne sagde, at Timmy ville dø eller ende som en ’vissen grøntsag’. Så vågnede han.

Så er den gal igen. Mens lægerne var ved at slukke for Timmy, løftede han sin arm. På det tidspunkt have de pårørende taget den svære afsked.

- Lægen havde jo lige bedt os om at gå ind og tage afsked, fordi de ville slukke for respiratoren, idet min bror enten ville dø eller ende som en vissen grøntsag, fortæller Timmys søster Marili Klinker om de dramatiske timer på Hvidovre Hospital den 11. juni 2010.

Her lå hendes bror på tredje døgn på intensivafdelingen, efter han var væltet på knallert og var endt med hovedet under vand. Efter tre dages behandling blev de pårørende kaldt til møde med læge Jesper Løken.

- Han sagde, der ikke længere var hjerneaktivitet, idet Timmy ikke havde fået ilt til hjernen i 25 minutter, og at han nu bare var en grøntsag. Jeg undrede mig over, at der stadig kunne være verjtrækning og hjerteaktivitet. Men det sammenlignede lægen med, at der også er reflekser, når man hugger hovedet af en høne, så løber den jo også rundt uden hovedet. Jeg var målløs, siger søsteren, der dog gik med til at stoppe behandlingen og gik ind for at sige farvel.

LÆS OGSÅ OM DE TIDLIGERE SAGER:

Virkede ikke rigtigt

Men noget virkede ikke rigtigt.

- Det var helt uvirkeligt at sige farvel til ham. Jeg græd og var dybt ulykkelig over det. Jeg kunne ikke forstå det. Inde i mig var der noget, der sagde, at det var helt forkert. Hans hjerte slog jo, og han så sund og rask ud.

Alligevel fik hun sagt farvel og overlod stuen til lægerne, der nu gik i gang med at koble Timmy fra respiratoren.

- Jeg var gået ud for at få noget luft, da jeg besluttede mig for, at det måtte være forkert. Så jeg løb hen til døren, flåede den op, og råbte ’stop, stop’. Lægerne, der stod bøjet hen over ham, kiggede chokerede op på mig og sagde: ’Vi forstår ingenting, han har lige løftet sin arm’, fortæller søsteren.

Hændelsen er også beskrevet i Timmys journal, som BT har fået indsigt i.

- Da vi suger patienten forud for ekstubation, ser vi klare afværgebevægelser.

Herefter vælger lægerne at fortsætte behandlingen, og Timmys søster nægter at tage hjem om natten.

- Jeg stolede ikke på de læger mere.

Var aldrig hjernedød

Timmy begynder hurtigt at få det bedre, og det står hurtigt klart, at han på intet tidspunkt har været hjernedød.

Sagen er den tredje på to uger, hvor læger mere eller mindre uddeler endegyldige dødsdomme over en patient, som så viser sig at være i live. Flere eksperter undrer sig da også over forløbet med Timmy.

- Det her er endnu et eksempel på, at man drager for hastige konklusioner på et usikkert grundlag. Man var for tidligt ude med at erklære behandling håbløs, siger Svend Erik Børgesen, der er overlæge og speciallæge i neurokirurgi.

Han undrer sig også over, at personalet, der ikke er hjernespecialister, skulle have udtalt sig så skråsikkert om hjerneskaderne.

- I det aktuelle tilfælde var der ikke på CT-skanningen konstateret svære hjerneskader som følge af anoksi (iltmangel, red.), kun følger efter hovedtraume. Man kunne således ikke med sikkerhed udtale sig om evt. hjerneskade, siger han.

Specialist undrer sig

Også Kjeld Dons, der er overlæge og speciallæge i neurokirurgi på Københavns Privathospital, undrer sig efter at have set journalen.

- Under de her omstændigheder virker det underligt, at man bare opgiver behandlingen. Jeg ville have givet ham noget mere tid. Han har jo ikke været reaktionsløs på noget tidspunkt, og tre dage er altså ikke lang tid at give ham.

Selv om begge eksperter understreger, at Timmy ikke som sådan blev fejlbehandlet, er Timmys søster chokeret over, at de ville have fortsat behandlingen.

- Det synes jeg, er rystende. For det er jo den fornemmelse, jeg selv havde, da jeg var der. Og hvem kan man så stole på? Jeg ved godt, deres job kan være svært, men jeg synes, lægerne måske burde se på livet med lidt mere ydmyghed.

SE VIDEO MED TIMMY I TOPPEN AF ARTIKLEN - SÅDAN HAR HAN DET I DAG