fas
Et billede, der viser Elham som teenager - før hendes anoreksi tog fat for alvor - og det sidste billede, der er taget af den unge kvinde i sommer. Her vejede hun blot 18 kilo. Foto: Privatfoto.
elham
Elham Soltanizadeh og faderen, Jamal Soltanizadeh, fotograferet i 2013. 

BT har siden 2013 fulgt den unge kvinde Elham Soltanizadeh, der har lidt af anoreksi, siden hun var 13 år. Langsomt, men sikkert, har livet løsnet sit tag i hende. I sommer sov hun ind i en alder af 30 år. Hun vejede blot 18 kilo.

»Jeg sammenligner hende med en plante, der langsomt visner og dør. Uden man ved, hvilken gødning og mængde vand den skal have for at blive reddet.«

Ordene er sagt af Elhams Soltanizadehs far, Jamal Soltanizadeh, for at give et billede på en forælders umulige kamp. Det er nu tre måneder siden, han mistede sin datter, og han har fået overskud til at fortælle BT om den tragiske udgang på sin datters sygdomsforløb.

Gennem alle årene har han stået på sidelinjen, mens datteren er blevet kastet rundt i systemet uden nogensinde at blive rask.

Siden 2013 har lægerne på Rigshospitalets anoreksiklinik haft Elham Soltanizadeh indlagt. Lige lidt har det hjulpet. Og en fars værste mareridt blev til tragisk virkelighed i maj, da hospitalet ringede til Jamal Soltanizadeh.

elham split

Lægerne fortalte faderen, at alt håb var ude for hans datter. Hun vejede blot 18 kilo og var så svag og afkræftet, at hendes krop ikke længere kunne optage næring.

»Det var forfærdeligt de sidste tre uger. Hun så forfærdelig ud. Jeg fik det så dårligt. Min kone og jeg kunne ikke se noget liv i hende. Vi kunne kun snakke en smule med hende,« siger Jamal Soltanizadeh.

Det sidste opkald

Hver eneste dag var Jamal Soltanizadeh og hans kone ved deres datters side. Tre uger efter ringede telefonen igen. Denne gang klokken fem om morgenen den 3. juli. Beskeden fra hospitalet lød på, at lægerne ikke længere kunne komme i kontakt med Elham Soltanizadeh.

Forældrene hastede til Rigshospitalet og sad ved deres datters side indtil klokken 13:55, hvor hun sov ind.

Elham Soltanizadehs historie er et eksempel på, hvor fatalt det kan ende for unge mennesker, der kæmper med psykiske sygdomme. Tal fra Statens Serum Institut fra sidste måned viser, at der aldrig er blevet tvangsindlagt så mange børn og unge som nu. Sidste år var der ifølge instituttet 225 tvangsindlæggelser i børne- og ungdomspsykiatrien. Året før var der 165,

Klinikchef på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Region Hovedstaden, Jan Kristensen, fortalte i den forbindelse, at det oftest drejer sig om unge mellem 14 og 18 år, der er præget af svære psykoser, depressioner og spiseforstyrrelser med samtidige selvmordsforsøg eller selvskade.

oiijhio

Ingen livslyst

Da Elham Soltanizadeh som 13-årig begyndte at lide af anoreksi, blev det starten på en tilværelse, hvor hun konstant var indlagt. Ofte blev hun udskrevet igen med en normal vægt, men få måneder efter raslede kiloene af hende igen.

Elham Soltanizadeh og faderen, Jamal Soltanizadeh, fotograferet i 2013. 
Elham Soltanizadeh og faderen, Jamal Soltanizadeh, fotograferet i 2013. 

På trods af sin sygdom lykkedes det hende at blive student, og hun blev også optaget på jurastudiet. På samme tidspunkt ramte sygdommen Elham Soltanizadeh hårdere end nogensinde. Hun kom på en psykiatrisk afdeling i Nordsjælland og forblev indlagt resten af sine dage.

»Der har altid været gods og energi i mig, men nu har jeg ingen livslyst tilbage. Det er rigtig mærkeligt. For mennesker har jo altid et eller andet, de synes er dejligt. Her er der slet ikke noget. Så er det meget sværere at kæmpe,« fortalte Elham Soltanizadeh, da BT besøgte hende i 2013.

Verden er sort for mig

Jamal Soltanizadeh fortæller, at han sammen med sin kone forsøger at få en hverdag til at hænge sammen, selvom sorgen tynger dem efter deres datters død.

elham split

»Hvis jeg skal være ærlig, så går det ikke godt. Jeg prøver at passe mit arbejde for at tænke på noget andet. Jeg accepterer, hvad der er sket, men jeg savner Elham så meget, at verden bliver helt sort for mig,« siger Jamal Soltanizadeh.

»Mine kone kan ikke gøre noget. Hun sidder derhjemme og kan ikke gå på arbejde. Der er ingen forældre, der skal prøve det her,« siger faderen og retter en opfordring til det danske sundhedssystem:

»Jeg kan ikke få min datter tilbage. Men hvis Elhams historie kan hjælpe til, at det offentlige gør alt, hvad man kan for at hjælpe syge unge, vil det gøre mig lykkelig.«

SMS

Tophistorier

Hitter på Facebook