To tidligere V-udenrigsministre retter nu hård kritik mod den tidligere VK-regering, der med Lars Løkke Rasmussen i Statsministeriet i 2009 gav grønt lys til at lade en russiskdomineret gasledning løbe gennem Østersøen. Den forhenværende konservative udenrigsminister, Lene Espersen, erkender fejllæsning af Ruslands intentioner.
I kølvandet på optrapningen af krisen mellem Vesten og Rusland kritiserer de to tidligere V-udenrigsministre Uffe Ellemann-Jensen og Henning Christophersen den danske VK-regering. De mener, at regeringen med Lars Løkke Rasmussen (V) i Statsministeriet knyttede tættere bånd til Rusland og Vladimir Putin på bekostning af sikkerhedspolitiske overvejelser, skriver Berlingske.
De mener ligeledes, at det er særligt problematisk, at de danske myndigheder i 2009 gav grønt lys, til at den russiskdominerede og geopolitisk afgørende gasledning Nord Stream kunne gå gennem dansk farvand tæt på Bornholm. Siden efteråret 2012 er der således transporteret sibirisk naturgas direkte til Tyskland – og for eksempel uden om Ukraine, som 80 procent af den russiske gas tidligere blev transporteret igennem. Dermed mistede Ukraine geopolitisk indflydelse, ligesom tidligere østeuropæiske stater luftede frygt for at komme til at stå alene uden opbakning fra Vesteuropa, hvis Rusland ville udnytte landenes gasafhængighed i storpolitiske kriser.
Tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen har med egne ord »aldrig kunnet se visdommen i« beslutningen om at tillade gasledningen i Østersøen. En beslutning som Danmark var det første land til at tage, og som ikke kun lagde pres på Sverige og Finland for at følge trop, men også mødte kritik i Østeuropa.
»Det var en forkert beslutning at give den tilladelse, fordi hele den gasledning var et politisk projekt og økonomisk helt ude i skoven,« siger Uffe Ellemann-Jensen. Han kritiserede også i 2010 regeringen for at give Rusland mere energipolitisk magt uden at indse, at gasprojektet i virkeligheden var storpolitik.
Også tidligere udenrigsminister Henning Christophersen kalder tilladelsen til Østersø-gasledningen for en »forkert disposition« af den daværende Venstre-ledede regering. Han kritiserer kraftigt, at Danmark i årevis har fokuseret mere på tættere erhvervsmæssige bånd med Rusland end på sikkerhedspolitik.
»Det kan godt være, det var borgerlige regeringer, der stod i spidsen for det, men det var alligevel udtryk for en fejlvurdering og en manglende viden og interesse for, hvad der foregik i Rusland. Man skulle i stedet have gjort meget mere for at gøre EU uafhængigt af energi fra Rusland. Vi skulle ikke have sagt ja tak til det Schröder-arrangement (den tidligere tyske kansler Gerhard Schröder er formand for Nord Stream, red.),« siger Henning Christophersen.
I denne uge har Venstres udenrigsordfører, Søren Pind (V), argumenteret for behovet for europæiske energiuafhængighed i kølvandet på Ruslands annektering af Krim, men også da Nord Stream blev annonceret, råbte en stribe eksperter vagt i gevær, fordi de frygtede, at Rusland ville benytte gasledningen til at banke en kile ind mellem nye og gamle EU-lande.
Blot måneder før tilladelsen blev givet, advarede Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) i august 2009 om et Rusland, som var »selvhævdende«, »egenrådigt«, havde indledt »en konfrontatorisk udenrigspolitik« og »søger en stormagtrolle og udfordrer Vesten«, som det lyder i FEs Efterretningsmæssige Risikovurdering 2009 fra 28. august 2009.
Fra en europæisk synsvinkel var gasledningen ikke geopolitisk smart, vurderer seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) Hans Mouritzen.
»Hvis dansk udenrigspolitik kun handler om at beskytte danske interesser, så har vi reageret meget smart, men hvis formålet er at være solidarisk med EU og sørge for, at Rusland ikke kan spille lande ud mod hinanden, så har vi ikke været særligt solidariske,« siger Hans Mouritzen.
Han bider mærke i, at de danske relationer til Rusland har udviklet sig i en meget positiv retning, mens andre nordiske lande er blevet mere skeptiske over for Rusland.
»Danmarks forhold til Rusland har udviklet sig meget positivt siden 2007, mens Sveriges forhold er kølnet. Det er sket i takt med, at de interne forhold i Rusland er blevet mere og mere autoritære. Vi har fokuseret på de erhvervsmæssige relationer og undladt at kritisere de interne forhold,« siger Hans Mouritzen.
Netop gasledningen var medvirkende til at forbedre de indbyrdes relationer mellem Danmark og Rusland, understregede den russiske præsident Putin på et pressemøde i 2009, da daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen var på statsbesøg i Moskva.
Her takkede Putin personligt den danske regering for at have godkendt Nord Stream. Lars Løkke Rasmussen understregede dengang, at beslutningen ikke var truffet politisk, men på embedsmandsniveau i Energistyrelsen. I 2010 beskrev tidligere klima- og energiminister Lykke Friis (V) i en skriftlig kommentar til Berlingske muligheden for at påvirke de russiske planer om en gasledning som begrænset:
»Specifikt vedrørende Nord Stream har alle Østersølandene jo ratificeret Havretskonventionen og er derfor forpligtede til at lade transitrørledninger passere hen over deres havområde.«
Men dét argument køber ingen af de to tidligere V-udenrigsministre.
»Nej. Det var da en politisk beslutning. Man kunne bare have sagt nej,« siger Henning Christophersen.
Uffe Ellemann-Jensen supplerer:
»Selvfølgelig er det regeringen, der bærer ansvaret.«
Den tidligere konservative udenrigsminister Lene Espersen (K) erkender nu, at den danske regering dengang »fejllæste« Rusland. Derfor kan hun følge kritikken fra de to tidligere Venstre-udenrigsministre.
»Men vi havde simpelthen et andet mindset. Vi troede, at Rusland havde andre intentioner. Det har handlet om dels at være dem, der var først til at få en god relation til russerne – for det betyder også noget for dansk erhvervsliv – men også, at vi troede på, at det var en win-win-situation for os. Vi troede på, at verden var blevet en anden, men det har vist sig ikke at holde stik,« siger Lene Espersen nu.
I dag ser hun derfor anderledes på den russiske gasledning og relationerne til Rusland.
»Det udgør et selvstændigt problem, hvis vi gør os mere afhængige af et land, som ikke vil os det godt, men som i princippet kan bruge det til politisk pression,« siger Lene Espersen.
Berlingske har uden held forsøgt at få et interview om sagen med Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, udenrigsordfører Søren Pind, politisk ordfører Inger Støjberg (V) og gruppeformand Kristian Jensen (V).
