Engang fortalte han historier i radioen. Men da karrieren, som topchef i DR, sluttede, begyndte Jesper Grunwald at køre taxa. Nu fortæller han igen historier – om de skæbner han møder i sin vogn.
Jesper Grunwald kører taxa, fordi han elsker det. Men for kun to år siden, at det var et spørgsmål om overlevelse.
Dengang gik han fra de bonede gulve, en lang karriere og et guldrandet visitkort – med en mellemstation som arbejdsløs foran fjernsynet – til at blive et frit menneske i egen vogn.Lyskurven skifter fra rød til gul – og grøn. Motoren starter, taxamanden tjekker spejlene og sætter i gang i ærbødig fart.
Man skal ikke sidde mange minutter i bilen, før man mærker, at den i dag 60-årige Jesper Grunwald er skabt til det her job. Han taler cirka hele tiden, gider ikke undskylde for det, og skifter lige så elegant mellem emnerne, som han finder vej gennem storbyen. Ubesværet på samme måde, som han indtil for få år siden fandt vej gennem glasloftet til dér, hvor lønningsposen giver adgang til store huse og lange ferierejser.
- Jeg har været journalist, siden jeg som 14-årig kom i praktik på Bornholms Tidende. Efter gymnasiet og Journalisthøjskolen fik jeg mit første job i DR. Siden da gik det kun en vej med rulletrappen – opad, husker han.
Fra at skrive menneskelige historier og vigtige nyheder, endte chefredaktøren for alt radioindhold, Jesper Grunwald, med at skrive kilometerlange strategipapirer for, hvordan DR skulle udvikle sig fra radio til nye platforme og digitale formater, som han nogle gange følte sig lidt for gammel til. Men han nød både lønnen og alt det andet gode, der fulgte med.
- Jeg har både drukket bajere med Jørn Hjorting og fået ridderkorset af dronningen, siger han med et smil.
- Men en dag kom der en ny direktør, og så var jeg ingen helt mere. DR og jeg var trætte af hinanden.
I 2010 sprang Jesper Grunwald fra DR for at prøve kræfter med livet som selvstændig konsulent. Han måtte dog se i øjnene, at det blev sværere og sværere at betale afdrag på villalejligheden i Hellerup.
Med hans egne ord, stod der D på den ene balle og R på den anden, og så er der ingen, der ville tage en 58-årig ind i varmen.
- Jeg blev taxachauffør af to grunde. Jeg stod uden penge. Og i denne her branche vidste jeg, at jeg kunne få et job med det samme. Derudover er det jo ret fedt at kunne køre ’mercer’ og hyggesludre med kunderne, indrømmer han bag brillerne og fuldskægget.
LÆS HELE HISTORIEN OM JESPER GRUNDWALD I BT LØRDAG
