Islam har bevist verden, at den kan forvandle mennesker til morderiske terrorister. Og Koranen har flere passager, der skaber afstand og splid mellem befolkninger. Så klar er meldingen fra Habib Ghasmi, der efterlyser, at almindelige danske muslimer står frem og tager afstand fra passagerne.

Den 32-årige læge fra Aarhus er træt af en debat domineret af islam-fanatikere på den ene side og ekstreme Dansk Folkeparti-tilhængere på den anden side. Han savner, at danske muslimer træder frem og tager stilling til, om de virkelig går ind for Koranens nedladende, fordømmende og hårde tone over for homoseksuelle, jøder, vantro, utro, ægtefæller og muslimske afhoppere, som man ifølge ham finder i Koranen.

»De skal stå frem og tage afstand fra de passager, der står i Koranen, om at homoseksuelle skal straffes, at kvinder ikke er lige med mænd og så videre. Det er ikke i orden at bagatellisere, benægte, være uvidende om eller omfortolke disse passager, som meget tydeligt fremgår i Koranen,« siger Habib Ghasemi, der oprindeligt kommer fra Iran, men har boet i Danmark siden 1992.

Som 17-årig kom han kraftigt i tvivl om islam efter at have gennemlæst Koranen i sin søgen efter »sandheden.« Han forklarer, at han som ung naivt troede på, at mange muslimske lande, herunder Iran, fejlfortolkede og fejlpraktiserede islam ved for eksempel ikke at acceptere ytringsfrihed og ligestilling. Men Koranen er ifølge ham fuld af modsætninger, selvom den påstår andet. På den ene side synes han godt om passagerne, hvor Allah er kærlig og tilgivende, men på den anden side tager han afstand fra de steder, hvor Allah er hævngerrig og straffende over for hedninge og afvigere. Af samme årsag kan han ikke længere følge religionen.

»Kort og groft sagt kan islam beskrives som en religiøst baseret ideologi, som har en totalitær tilgang til samfundet og individet, og den kan i sin ekstreme udformning ligne andre totalitære ideologier,« forklarer Habib Ghasemi.

Med andre ord mener han, at idet Koranen påstår, at den er den ultimative sandhed fra Allah, og at man ikke må betvivle den, så bliver den ultimativ og totalitær. Derfor undrer han sig over, at der ikke er flere moderate muslimer, der går ud og tager afstand fra det.

»Jeg er frustreret over, at debatten er præget af små grupper radikale muslimer, der sætter følelserne i kog hos almindelige danskere. Jeg håber, at jeg kan bidrage til, at flere moderate muslimer står frem og siger, hvad de mener og forstår ved islam,« siger han og fortsætter:

»Koranen er problematisk, fordi du kan få det ud af det, som du vil. Og i kraft af, at Koranen påstår den er den ultimative sandhed, bliver den en farlig bog.«

Du siger, at islam i sin ekstreme udformning ligner totalitære ideologier. Dermed læner du dig meget tæt op ad dem, der har sammenlignet islam med nazisme. Der er netop én, der er dømt for at lave den sammenligning. Udover at du ikke direkte bruger ordet nazisme, hvordan adskiller dit udsagn sig så?

»Man kan godt se ligheder mellem islamisme og nazisme. Her tænker jeg for eksempel på IS. Dem kan du sagtens sammenligne med nazisme uden at blive ramt af racismeparagraffen. Men jeg mener ikke, man kan sammenligne nazisme med islam eller muslimer, fordi muslimerne er en meget bred gruppe af mennesker med forskellige udlægninger af Koranen og forskellige værdier og holdninger ligesom kristne. Og muslimerne har ikke bygget koncentrationslejre, myrdet, gasset og brændt uskyldige mennesker som nazisterne gjorde under 2. verdenskrig.«

Men hvorfor er det nødvendigt for den helt almindelige danske muslim at stå frem, hvis han eller hun blot ønsker at leve sit liv i fred?

»Når man betegner sig som muslim, bliver man en del af et sæt normer og regler. Hvis du siger, du er muslim, hvad går du så ind for? Det er vigtigt at stå frem og sige, hvad man står for..«

Du beder folk om at gå frem og tage afstand fra store dele af Koranen. Beder du dem så samtidig ikke også om at tage afstand fra deres religion? Er man overhovedet muslim, hvis tager så meget afstand?

»Det er en hård konklusion, du kommer med. Folk skal hver især beslutte sig for, hvordan de vil definere sig selv, når de har taget afstand til de utidsvarende og efter min mening uempatiske passager i Koranen. Religionen må tilpasse sig nutiden, og det er ikke længere i orden, at for eksempel homoseksuelle eller blasfemikere skal straffes.«

Hvordan skal de så helt konkret gøre opmærksom på, at de tager afstand fra det?

»Den er svær. Jeg har ikke en løsning på, hvad man præcis kan gå ud at gøre. Det ville også være rabiat, hvis jeg går ud og siger, at alle muslimer skal skrive under på, at de går ind for demokrati og frihed. Jeg kan blot konstatere, at der mere end nogensinde før er behov for, at de går ud og tager stilling til de her passager ikke bagatelliserer dem.«