Manden der satte verden i brand under Muhammedkrisen har ændret holdning

En af de seneste års mest markante og radikale danske islamister advarer nu mod det miljø og den tankegang, han selv har været en del af og fortaler for.

Samtidig udtrykker han forståelse for Dansk Folkeparti og Pia Kjærsgaard og en del af de islamkritiske holdninger, han tidligere har kæmpet indædt imod.

Under Muhammedkrisen var Ahmed Akkari som prædikant og talsmand for Islamisk Trossamfund med til at opildne til had og kamp mod Danmark og ytringsfriheden, men i dag har han grundlæggende skiftet holdning og brudt med de gamle trosfæller. Det fortæller han nu i et interview med BT.

- Jeg er blevet meget klogere. I dag forholder jeg mig meget kritisk til hele tankesættet i det miljø, jeg selv repræsenterede. Der er noget gruelig galt, når alt bliver opfattet som en kamp mellem det gode og det onde, hvor man selv repræsenterer det eneste gode. Alle anderledes tanker bliver opfattet som et angreb, der må bekæmpes, og det er farligt, siger Ahmed Akkari.

Den 34-årige dansk-libaneser har efter eget udsagn oplevet adskillige eksempler på religiøse ledere, der i Koranens navn prædiker modstand mod Danmark og vestlige værdier. Af frygt for voldsomme reaktioner fra sine tidligere trosfæller ønsker han dog på nuværende tidspunkt hverken at nævne navne eller konkrete detaljer.

- Jeg har set, hvad der er sket med andre mennesker, som har tilladt sig at kritisere disse menneskers verden og fortolkning af islam, siger han med henvisning til andre fremtrædende muslimer verden rundt, der er blevet mødt med dødstrusler og attentater efter kritik af ’den sande tro.’

Farlig udvikling

Siden Muhammedkrisen har Ahmed Akkari trukket sig tilbage fra offentligheden og rollen som imam og religiøs talsmand. Når han nu alligevel vælger at stå frem, skyldes det bl.a., hvad han betragter som en faretruende udvikling. Hvis tilstrømningen til de yderligtgående muslimske kredse ikke bremses, kan det få alvorlige konsekvenser for det danske samfund, frygter han.

- Man reproducerer en bestemt verdensopfattelse i mennesker, fuldstændig uden nuancer. Det hele bliver fremstillet sort/hvidt som en kamp mellem dem og resten af verden, og sådan er virkeligheden jo ikke. Det gør det endnu mere farligt, at de er begyndt at tiltrække unge fra bandemiljøerne og fængslerne. De har måske ikke de intellektuelle ressourcer til at forholde sig kritisk til det, de får fortalt. Og det er mennesker, som i forvejen er på kanten af det danske samfund og har svært ved at overholde dets regler. Den kombination er en krudttønde. Det kan ende i hvad som helst, siger Akkari.

Som eksempler på den farlige lærdom nævner han, at demokrati og den vestlige adskillelse af religion og lovgivning i flere radikale miljøer opfattes som et angreb på islam og den rette levemåde, og at det derfor skal bekæmpes.

Ifølge den nu tidligere imam er det netop opfattelsen af at have monopol på sandheden og modstanden mod enhver anden opfattelse, der gør den islamiske radikalisering farlig for både det enkelte menneske og samfundet.

For den 34-årige eks-imam var det større og større afstand til miljøets selvbekræftelse, der afslørede sprækkerne i det ellers så fasttømrede verdensbillede.

- Jeg trak mig lidt efter Muhammedkrisen og fik ro til at tænke. Jeg fik nuancerne med og kunne se vigtigheden af at have et rummeligt samfund som det danske, hvor der er plads til alle levemåder, fortæller Ahmed Akkari, da BT møder ham.

Forstår Muhammed-tegningerne

Det nye verdensbillede betyder, at den tidligere imam i dag har ændret mening om de 12 karikaturtegninger af islams profet, Muhammed, der i 2005 fik den muslimske verden til at koge over af raseri mod Danmark. På en rundrejse i Mellemøsten var Ahmed Akkari aktivt med til at opildne til det had, der førte til boykot af danske varer, afbrændingen af ambassader og flere demonstranters død. Det fortryder han i dag og siger nu, at han forstår Morgenavisen Jyllands-Postens begrundelse for at trykke tegningerne.

- Jeg kan huske et møde med Carsten Juste (daværende ansvarhavende chefredaktør for Jyllands-Posten, red), hvor han sagde, at avisen kæmpede for, at menigmand ikke fik undertrykt sine holdninger, meninger og tanker med magt. Det kunne jeg slet ikke forholde mig til dengang. Jeg så tegningerne som et angreb på islams værdier og holdninger og alt det, jeg selv stod for. I dag kan jeg se, at det var forkert. Avisen så en verden, der sluger folks muligheder for at tænke nyt og se verden i et bredere perspektiv, og prøvede at prikke til den. Jeg er ikke sikker på, at det var den rigtige måde at gøre det på, men nu forstår jeg motivet, siger Ahmed Akkari.

TV: Hør hvordan Ahmed Akkari i 2006 krævede en undskyldning fra Jyllands-Posten på vegne af 27 muslimske foreninger

 

Klik her og se mere på localeyes.dk

Er du på mobilen? Se tv-klippet med Akkari her.

Et nyt syn på Pia Kjærsgaard

På samme måde har han i dag fået et nyt syn på et af de mennesker, han tidligere opfattede som en af sine mest indædte modstandere, Dansk Folkepartis nu afgåede formand Pia Kjærsgaard.

- I dag kan jeg meget bedre forstå den skepsis overfor indvandrere og muslimer, som hun og partiet repræsenterer. Jeg har boet i Danmark, siden jeg var syv år, og jeg kan godt huske, hvordan Danmark var dengang. Min far taler også tit om det. Befolkningen var ikke så splittet, og der var en anden naivitet og tryghed, som er ved at forsvinde. Det er ikke kun de islamistiske miljøers skyld, men man er naiv, hvis man tror, at de ikke spiller en rolle, siger han.

SMS

Tophistorier

Hitter på Facebook