Usandheder, fortielser og gemte dokumenter tynger politiet i Tibet-sagen, der kaldes en alvorlig sag for retssamfundet af politiformand, men »der er ikke nogen, der er kommet til skade«.

Selv om vi endnu ikke ved, hvem der gav ordren, og hvor ansvaret skal placeres, så har Tibet-sagen allerede skadet politiet alvorligt. Ved at tilbageholde oplysninger og tale direkte usandt har politiet gennem længere tid ageret på en måde, der under alle omstændigheder betyder et alvorligt knæk i tilliden til ordensmagten.

Det mener Jacob Mchangama, cand. jur. og direktør af den uafhængige juridiske tænketank Justitia, skriver Berlingske.

»Det er et tillidsknæk, og lige meget hvad sagen ender med, har politiets omdømme lidt skade,« siger Jacob Mchangama.

Fredag nedsatte justitsminister Søren Pind (V) en undersøgelseskommission, der skal kulegrave og placere et ansvar i sagen om politiets forsøg på at hindre demonstranter i at vise deres støtte til Tibet i forbindelse med den tidligere kinesiske præsident Hu Jintaos statsbesøg i Danmark i juni 2012.

Undersøgelseskommissionen blev nedsat, fordi det af Københavns Politis operationsbefaling til statsbesøget fremgik, at det ifølge PETs opfattelse var meget afgørende for kineserne, at »de ikke taber ansigt ved konfrontation med demonstrationer eller lignende«. Flere demonstranter oplevede, at politiet forhindrede dem i at vise det tibetanske flag, når den kinesiske kortege passerede dem.

Politiets operationsbefaling dukkede først op i denne uge tre år efter statsbesøget, og året efter at Københavns Politi over for Østre Landsret havde benægtet, at der skulle eksistere en sådan ordre.

Oven i dette har Københavns Politi haft svært ved at identificere deres egne betjente, selv om disse allerede havde været til afhøring om sagen. Politiet og daværende justitsminister Morten Bødskov (S) har også afvist over for Folketingets Retsudvalg, at politiets ageren skulle have til formål at skærme Hu Jintao for demonstranterne.

»Det er meget muligt, at sagen ikke stopper ved politiet, men tilliden til politiet lider et knæk alligevel, fordi man har løjet om det og er gået så langt for at dække over det. Hvis det kommer frem, at det er beordret af en topembedsmand i et ministerium, er politiet sat i en svær situation, men det ændrer ikke på, at politiet i hele hændelsesforløbet har obstrueret og har talt usandt,« siger Jacob Mchangama.

Claus Oxfeldt, der er formand for Politiforbundet, mener også, at sagen skader politiet, og at »det vigtigste nu er, at sandheden kommer frem - gerne så hurtigt som muligt«. »Sagen har været kluntet håndteret. Misforstå mig ikke, men så er der heller ikke begået en større forbrydelse. Jeg er enig i, at ytringsfrihed og mulighed for at demonstrere i et retssamfund er vigtigt, men der er ikke nogen, der er kommet til skade. Det er ikke, fordi jeg mener, at det er en lille sag, men det er en sag uden ofre. Det er alvorligt i et retssamfund, men ikke på det personlige plan,« siger Claus Oxfeldt.

Det er Jacob Mchangama ikke enig med politiformanden i.

»Vi taler om ingreb i helt grundlæggende rettigheder som ytringsfrihed og forsamlingsfrihed.

Er det ikke alvorligt? Når man så oven i købet har løjet om det og løjet over for Folketinget? Det må jeg sige. Hvis politiet skal bedømmes på, at det ikke er så galt, medmindre de kommer til at skyde nogen på et forkert grundlag, så kan de slippe af sted med meget.«.