Den 22-årige danske statsborger Ahmed Halane, der af britiske myndigheder forbydes indrejse til Storbritannien, går frit rundt i Danmark. Han skulle angiveligt også haft forbindelse til Grimhøj-moskeen i Aarhus. Det skriver BBC.

Halane, der voksede op i Bolton og Chorlton i Storbritannien, er mistænkt for at have kæmpet side om side med militante og jidhadistiske grupper i Syrien og Somalia.

Han går nu frit rundt og er bosiddende i Aarhus, selvom britiske myndigheder vurderer, at han udgør en sikkerhedsrisiko.

Ahmed Halane er født i Danmark, men rejste med familien til Bolton i Storbritannien, da han var ni år gammel. I Manchester kom han i kontakt med en række terrormistænkte, og i 2013 rejste han til Kairo i Egypten for at studere. I den periode skulle han have rejst til Somalia for at tilslutte sig den militante terrorgruppe al Shaabab.

Ahmed Halane har to yngre søstre, 17-årige Zahra og 16-årige Salma Halane, der blev giftet væk til IS-krigere i Syrien i juni sidste år. Ifølge en kilde, BBC har talt med, så har Ahmed Halane et nært forhold til søstrene, men han har ikke været i online-kotantk med pigerne på det seneste.

Iføge BBC stammer Ahmed Halane og hans to søstre fra en religiøs familie af somalisk afstamning. Siden han var 13 år, skulle han have terpet koranen, og kilder fortæller, at han skulle være blevet radikaliseret efter at have set videoer af prædikanter som Anwa Al-Awlaki, der er en afdød Al-Qaeda leder fra Yemen.

BBC har talt med talsmanden, Oussama el-Saadi, fra den omstridte Grimhøj-moske fra Aarhus, og han bekræfter, at Ahmed Halane er kommet i moskeen.

»Det er bare de sidste 20 dage, han har været i mosken«, siger han til BBC.

BT har forsøgt at få Oussama el-Saadi til at uddybe kendskabet til Ahmed Halane, men han har ikke lyst til at kommentere yderligere.

Moskeen er gentagne gange blevet mistænkt for at prædike en ekstremistisk form for islam, og de er blevet beskyldt for at være et arnested for kommende Syrien-krigere.

BBC skriver, at danske myndigheder bekræfter, at han for nylig har besøgt Grimhøj-moskeen.

De Konservatives folketingskandidat Naser Khader har kommenteret historien om Ahmed Halane på Facebook.

Opdateres