En voldsom, uventet telefon-regning har gjort den omstridte akut-ordning langt dyrere end forventet.

En uventet telefon-regning i million-klassen bidrager nu til, at økonomien i den omstridte 1813-akutordning skrider.

Politikerne i Region Hovedstaden har nemlig besluttet, at det skal være gratis for borgerne at ringe til 1813, og at det skal være regionen, som betaler for opkaldet. Det udløser nu en regning fra TDC på ni mio. kr., bl.a. fordi folk ofte må sidde ganske længe og vente på at komme igennem til en medarbejder på den hårdt pressede akut-telefon.

Der har har imidlertid ikke været afsat et særskilt budget på forhånd til telefon-udgifterne, og derfor skal de ekstra udgifter nu findes et andet sted på regionens budget, fremgår det af en økonomi-rapport.

»Vanvittigt«

Den uventede telefon-regning vækker forundring blandt politikerne i regionen.

»Det er vanvittigt, at det ikke har været indarbejdet på forhånd. Ni mio. kr. er mange penge at skulle snige ind i et budget. Jeg synes også, at det virker til at være et meget højt beløb, og derfor håber jeg også, at man vil gå i forhandlinger med TDC om at få det reduceret,» siger Mette Abildgaard (K), der er medlem af forretningsudvalget og har været blandt modstanderne af ordningen.

Udover den uventede telefon-regning har regionen også måttet bruge flere penge end forventet på vikarer, fordi det har vist sig at være svært at få fastansat det fornødne antal medarbejdere til at drive ordningen.

Især har det været svært at få hyret læger, fordi de praktiserende læger i vid udstrækning har afvist at deltage i ordningen.

Merudgiften på dette område opgøres til seks mio. kr., hvoraf de fem mio. kan henføres til ekstraudgifter til det vikarbureau, der har hjulpet med lægebemandingen, samt til overarbejdsbetaling til sygeplejersker på grund af mangel på sygeplejersker på 1813.

Der lægges nu også op til generelt at øge budgettet til at drive 1813-ordningen. Den såkaldte Præhospitale Virksomhed i Region Hovedstaden, som akut-telefonen indgår i, har estimeret, at der bør tilføres 11 mio. kr. i forhold til det udmeldte budget, hvis man skal kunne overholde det fastsatte mål om en maksimal ventetid på tre minutter for 90 pct. af henvendelserne til 1813.

Ordningen har i de første otte-ni måneder efter starten den 1. januar ikke været bare i nærheden af at leve op til den målsætning.

Oprindeligt havde man regnet med, at det samlede udgiftsniveau til ordningen ville være på ca. 155 mio. kr., hvilket var det beløb, regionen i 2012 betalte de praktiserende læger for at drive den gamle lægevagt, som 1813-ordningen erstatter. Men nu tyder det altså på, at udgiften bliver noget større.

I Region Hovedstaden gør man opmærksom på, at budgettet for telefon-regninger i 1813 ligger i regionens Center for IT, Medico og Telefoni (CIMT) og ikke i akutberedskabet.

Ifølge koncerndirektør i Region Hovedstaden Svend Hartling handler det i bund og grund om, at regionen ønsker, at Akuttelefonen 1813 skal være en gratis ordning for borgerne.

»Før i tiden kostede det penge at ringe til den privatpraktiserende lægevagt. Her har det hele tiden været regionens hensigt, at 1813 ikke skal koste penge. Og det er der ingen planer om at ændre ved. Ikke mindst fordi, at 1813 er billigere end den gamle lægevagt, også selvom vi skal betale for, at det skal være en gratis telefon,«, siger Svend Hartling.

Han understreger, at i modsætning til den gamle lægevagt kan man på 1813 henvise borgerne mere præcist til den rigtige akutmodtagelse og på et bestemt tidspunkt

»I stedet for som tidligere hvor man som borger lidt i blinde bare måtte tage hen på et tilfældigt hospital og så risikere at vente i timevis,« siger Svend Hartling.