Nytårsnedbrud hos YouSee tyder på at være en "bevidst skadelig handling", lyder det fra koncernchef i TDC.

TDC Group anmelder nu et omfattende nedbrud på YouSees kabel-tv-signal nytårsaften til politiet.

TDC Group, der ejer YouSee, oplyser, at man mistænker en "bevidst skadelig handling".

- Der er tale om et kompliceret nedbrud, som kræver detaljeret viden om YouSees setup og tv-platform. Vi vurderer på den baggrund, at der er tale om en bevidst skadelig handling, siger koncernchef Pernille Erenbjerg i en pressemeddelelse.

Købnehavns Politi bekræfter, at de har modtaget en anmeldelse fra tv-udbyderen.

Mere end en million tv-kunder blev ramt af nedbruddet, som siden er blevet efterforsket internt.

Mandag meldte Center for Cybersikkerhed under Forsvarets Efterretningstjeneste ud, at man gik ind i sagen.

Opdateres...

/ritzau/