Politiet finder det ikke sandsynligt, at Kim Wall blev sat af klokken 22.30, sådan som Peter Madsen først har forklaret.

Da Peter Madsen første gang skulle forklare, hvor den svenske journalist Kim Wall var blevet af, så forklarede han, at han havde sat hende i land på Refshaleøen i København omkring klokken 22:30.

Det skulle være sket lige i nærheden af Restaurant Halvandet, som lukkede en halv time, inden Kim Wall skulle være blevet sat af.

Her forklarede Peter Madsen, at han havde sat Kim Wall af. 
Her forklarede Peter Madsen, at han havde sat Kim Wall af. 
Vis mere

Politiet oplyste, at Peter Madsen har ændret sin oprindelige forklaring, men det vides ikke på hvilken måde. Det skyldes, at hans forklaring blev afgivet for lukkede døre ved grundlovsforhøret lørdag.

BT var tirsdag ude på Refshaleøen og omkring Restaurant Halvandet. Her er der sat flere overvågningskameraer op, som har frit udsyn til Københavns Havn.

Politiet har nu gennemgået det omfattende videoovevågningsmateriale samt undersøgt området med hunde, og det underbygger, at Peter Madsens første forklaring ikke holder vand, siger drabschef i Københavbs Politi Jens Møller i tv-magasinet 'Station 2' på TV2 torsdag aften:

»Vi har jo lavet en massiv eftersøgningsindsats, som vi normat gør på landjorden. Vi har søgt med hunde. Vi har sikret al den videoovervågning, det er muligt, ude på Halvandet  - og det er ret meget - og det har ikke givet anlednibg til, at vi tror på, at hun (Kim Wall, red.) er blevet sat af lige der,« siger Jens Møller.

Det er ikke muligt, at sætte en passager af ved Restaurant Halvandet i en ubåd uden at blive set af overvågningskameraer. BT har besøgt kajen ved den Restaurant Halvandet og set overvågningskameraerne, som har frit udsyn over Københavns Havn og ud til Øresund.Det forekommer også usandsynligt, at ingen skulle have set ubåden, da der ligger adskillige husbåde i området og der er ganske meget aktivitet til trods for at Restaurant Halvandet lukkede en halv time forinden.