I videoen herover ser du 5 år gamle Thea fra Københavns bidrag til konkurrencen.

KONKURRENCEN ER SLUT: Tak for de mange indsendte videoer.

Forestil dig to nætter på luksushotel i Disneyland Paris, forestil dig tre dage med gratis lynpas til samtlige 59 forlystelser for hele familien (to voksne og to børn) og forestil dig at slutte hver dag på Disney-restaurant - uden regning.

Det lyder vildt, ikke. Og nu kan det blive virkelighed.

Sammen med Disneyland Paris har BT nemlig sat en fantastisk konkurrence på benene. Og det eneste, du skal gøre for at deltage, er at indspille din egen version af omkvædet til sangen 'Lad det ske'  fra Disneyfilmen 'Frost' på video og så sende resultatet til BT.

Og det er ikke hvem som helst, der skal vælge vinderen.

BT har nemlig allieret sig med skuespillerstjernerne Maria Lucia og Kristine Yde, der lægger de danske film-stemmer til de to 'Frost'-hovedroller, Elsa og Anna.

Senest 27. april kl 12 skal du indsende videoen til BT. Sangen skal synges af hele familien eller bare ét af familiemedlemmerne. Og hvis du vælges som den heldige og dygtige vinder, vinder du følgende:

  • 3 dage/2 nætter på Disney Hotel, 29.-31. maj 2015
  • 3 dages pas til Disneyland Paris
  • Måltider
  • VIP Fastpass til alle (to voksne og to børn)
  • Fly tur/retur (i samarbejde med Air France)

Udover at vinde turen til Disneyland Paris, er den heldige familie også med i et kæmpe syng-med-show med vindere fra hele Europa, når Disneyland Paris åbner deres nye sommertiltag ’Frozen Summer Fun’, hvor man kan opleve  Anna, Elsa, Kristoffer og den syngende snemand Olav.

Sådan deltager du:

  • Brug en mobil, kamera eller webcam til at optage en video, hvor du synger omkvædet til sangen 'Lad det ske' fra Disneyfilmen 'Frost'.
  • Send din video frost@bt.dk.
  • Du kan evt. uploade den til Youtube, wetransfer, dropbox eller noget fjerde og sende linket til videoen til frost@bt.dk.

'Frost' er den bedst indtjenende animationsfilm nogensinde, hvilket blandt andet gør den mere populær end 'Løvernes Konge'. Det er også dén musical, der har indtjent mest gennem tiden, og den ligger nummer fem på listen over bedst indtjenende film overhovedet, hvor 'Titanic' og 'Avatar' ligger nummer et og to.

Historien er inspireret af danske H.C. Andersen eventyr”Snedronningen”. Og filmen fik ved sin åbning herhjemme den bedste danske modtagelse af en animationsfilm nogensinde: 200.000 billetter solgt bare fem dage efter premieren. Legetøj, kostumer og andet tilbehør fra filmen er også solgt i stor stil i Danmark, og successen fortager sig nok ikke foreløbig, eftersom det for nylig blev  afsløret, at der er en 2’er på vej.

Hvis du og din familie ikke vinder førstepræmien, er der alligevel mulighed for lidt Disneymagi. Således omdannes Gammeltorv i København 25. april. 12:30 til den danske version af 'Frozen Summer Fun'. Her vil Elsa og Anna, aka Maria Lucia og Kristine Yde, synge 'Jeg har ventet alt for længe', 'Skal vi ikke bygge en snemand' og 'Lad det ske' sammen med 'Frost'-fans fra hele landet.

Disneyland Paris er europæernes foretrukne turistdestination med 59 forlystelser, 63 butikker, 55 restaurenter og alle figurene fra Disneyklassikere gennem tiden. Mere end 275 millioner gæster har besøgt parken siden åbningen i 1992, og mange af dem har boet på de 7 forskellige hoteller med Disney-tema, der i alt indeholder 5.800 værelser.

Øverst kan du se Thea på fem år synge sin version af Disneyhittet 'Lad det ske'.