To offentlige sygehuse i Danmark har også brugt de brystimplantater fra den franske producent PIP, der mistænkes for at lække silikone hurtigere end andre typer.
Lægemiddelstyrelsen er nu i gang med at gennemgå patientjournalerne på samtlige sygehuse og klinikker, der laver brystoperationer. Og styrelsen har fundet frem til, at Herlev Sygehus og Frederikshavn Sygehus brugte de franske silikonebryster i sidte halvdel af 2004 og i 2005.
På Herlev Sygehus er der blevet brugt 13 PIP-implantater, mens Frederikshavn Sygehuse har brugt det franske produkt fire gange,
Privatklinikken ApS er det sted, der hyppigst har brugt implantaterne med 45 operationer.
Lægemiddelstyrelsen har to gange i 2010 kontaktet klinikker og sygehuse og advaret dem mod at bruge implantaterne, og den opfordrer nu kvinder, der har fået indopereret PIP-implantater til at tage kontakt til egen læge, sygehus eller klinik.
PIP-implantaterne er blevet forbudt både i Frankrig og Danmark, og i Tjekkiet anbefaler myndighederne nu kvinder med de franske silikone-bryster at få dem udskiftet. Cirka 300.000 kvinder verden over har købt PIP-implantater.



