Sverigesdemokraterna dropper møde i Danmark

Hotel i Køge vil alligevel ikke lægge lokaler til årsmøde i indvandrerfjendsk svensk parti. Nu lader partiet en advokat se på, om det kan kræve erstatning.

Det indvandrerfjendske svenske parti Sverigesdemokraterna har ikke noget sted at holde sit årsmøde, efter at Hotel Hvide Hus i Køge har sagt nej til at lægge lokaler til partiets møde.

Det siger partisekretær Björn Söder til det svenske nyhedsbureau TT.

Ifølge TT har Sverigesdemokraterne allerede betalt 233.000 svenske kroner (186.000 danske kroner) til Hvide Hus for arrangementet. Partiet vil nu lade en advokat vurdere, om partiet kan kræve erstatning af hotellet for kontraktbrud.

På grund af højreekstremistiske holdninger, der tidligere har ført til sammenstød med autonome, har partiet ikke kunnet finde lokaler i hjemlandet til sit årsmøde. Derfor kiggede partiet over Øresund og forsøgte at få en aftale med Hotel Hvide Hus i Køge. Men hotellet afviste ifølge Ekstra Bladet lørdag på grund af frygt for uroligheder.

/ritzau/

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: