Suzanne Bjerrehuus mener, jagten på almindelige mennesker er gået for vidt. Hun frygter, at vi nærmer os et overvågningssamfund. (Arkivfoto)
Suzanne Bjerrehuus mener, jagten på almindelige mennesker er gået for vidt. Hun frygter, at vi nærmer os et overvågningssamfund. (Arkivfoto) Foto: Claus Bech
Stop jagten på pæne borgere, der tager kokain engang imellem og brug ressourcerne på at fange de virkelige kriminelle.

Sådan lyder budskabet fra forfatter Suzanne Bjerrehuus som en kommentar til, at politiet giver bøder til omkring 200 mennesker, som har været kunder hos de såkaldte hvide bude.

Før jul anholdte Københavns Politi to 'hvide bude', som har leveret kokain ud til folk per sms-ordre. Mandag kom det frem, at politiet er i gang med at kontakte 200 kunder. De fleste af dem tilhører det bedre borgerskab og er folk i høje stillinger.

- Slap dog af. Det er jo bare coke. Jeg ved godt, at det er forbudt, men det er helt ude af proportioner, at pæne mennesker skal skræmmes fra vid og sans. Selvfølgelig er det skadeligt at tage coke, men vi hjælper ikke folk, der har et misbrug ved at gøre dem kriminelle, mener Suzanne Bjerrehuus.

Hun fløj til tasterne og skrev et indlæg på sin profil på Facebook, hvor hun harcelerer over kriminaliseringen af almindelige borgere og det, som hun ser som et tiltagende og omsiggribende Big Brother-samfund, hvor pæne og ordentlige mennesker bliver gjort til kriminelle.

- Jeg går ikke ind for, at folk skal have et misbrug, men den kriminalisering, der foregår nu, den er så bred, at den rammer almindelige mennesker, siger hun og fortsætter:

- Selvfølgelig vil jeg ikke have, at vi alle sammen skal gå rundt i en kæmpe koger, men som gammel hippie, går jeg ind for love and peace og lidt venlighed overfor befolkningen. Det er så grimt, det der foregår nu, pointerer Bjerrehuus og hentyder til alt lige fra jagten på mindre trafiksyndere til folk, der bliver kropsvisiteret på Christiania, fordi de har en joint i lommen og de kunstnere og andre, som nu får en bøde, fordi de har købt coke af de hvide bude.



Overfor bt.dk forklarer Suzanne Bjerrehuus, at hun mener, at vi er på vej til at få et overvågningssamfund, og at ressourcerne på at bekæmpe blandt andet narkokriminalitet bliver brugt helt forkert.  

- Er det godt at kriminalisere så mange mennesker i det danske samfund, spøger hun retorisk.

I hendes øjne går politiet efter de små fisk, fordi det er nemt.

- Tag dog fat i dem, der importerer stofferne. Tag fat i de rockerne og de hvide bude. Men lad være med at tage fat i nogle pæne borgere, bare fordi det er let, siger hun.

- Få nu lige lidt højt til loftet. Der er kunstnere, der tager noget coke og maler fantastiske billeder. Det gør ikke en kat fortræd. Jeg ved godt, coke er forbudt, men slap dog af, siger Suzanne Bjerrehuus.

Susanne


Hun understreger, at hun ikke er ude på at få folk til at ryge hash eller tage kokain, men hun mener, man skal gå en anden vej for at komme misbruget og kriminaliteten til livs.

- Man kan ikke løse sociale problemer med straffeloven. Tag fat i dem, der er ude i et misbrug.

Bjerrehuus henviser til de mange milliarder, der bliver brugt i Danmark på at bekæmpe narko samtidig med, at Danmark ligger i top, når man ser på, hvor meget hash, der bliver røget. Derfor ønsker Suzanne Bjerrehuus fri hash i en forsøgsordning. Giver man hashen fri, fjerner man nemlig samtidig grundlaget for kriminaliteten, mener hun.

Man kan dog ikke umiddelbart gøre det samme med kokainen, mener hun.

- Jeg kender folk, der er blevet forfærdelig afhængige af kokain. Det er forbudt. Men alligevel er de blevet afhængige. Lad os nu koncentrere os om Marijuana og blive kloge.
SMS

Tophistorier

Ungdomskonsulent advarer mod farlig dødsleg: Uhyggelig båltrend opdaget hos unge
Ligthergas-sniffende unge bekyrmrer i Nordjylland.

Ungdomskonsulent advarer mod farlig dødsleg: Uhyggelig båltrend opdaget hos unge

Myrdede for en smøg: Her er Danmarks mest eftersøgte mænd

Myrdede for en smøg: Her er Danmarks mest eftersøgte mænd

Jim Carrey bliver sagsøgt for ekskærestens død: Gemmer håndskrevet brev på uhyggelig hemmelighed?
Arkivfoto

Jim Carrey bliver sagsøgt for ekskærestens død: Gemmer håndskrevet brev på uhyggelig hemmelighed?

Er du ofte misundelig? Du er ikke alene

Er du ofte misundelig? Du er ikke alene

I næste uge kommer kontanthjælpsloftet: Mød et af de ramte børn – 16-årige Helene Dige Hjuler
16-årige Helene Dige, hvis mor er på kontanthjælp og står til at miste store dele af sit rådighedsbeløb per 1. oktober. Fotograferet på Flakkebjerg Efterskole, hvor hun lige er startet i 10. klasse.

I næste uge kommer kontanthjælpsloftet: Mød et af de ramte børn – 16-årige Helene Dige Hjuler

Kollegaerne mindes aføde Arne Melchior: Han delte vandene og gik ikke på kompromis
Mindehøjtidelighed i synagogen i Krystalgade tilbage i februar 2015. Arne Melchior, og bag ham Søren Pape.

Kollegaerne mindes aføde Arne Melchior: Han delte vandene og gik ikke på kompromis

En æra er slut: Mogens Lykketoft færdig med Folketinget
Mogens Lykketoft genopstiller ikke til Folketinget.

En æra er slut: Mogens Lykketoft færdig med Folketinget

Afslører Wozniacki sine fremtidsplaner her? 'En rar lille stime'
Caroline Wozniacki spillede flot tennis i finalen i Tokyo. Reuters/Issei Kato

Afslører Wozniacki sine fremtidsplaner her? 'En rar lille stime'

Hitter på Facebook