BT har netop rundet et skarpt hjørne: Nu har vi mere end 100.000 venner på Facebook.

Vi er utroligt glade for - og stolte af - at så mange synes godt om det, vi laver. Det giver os nemlig en god mulighed for at være i tættere kontakt med jer, så I kan fortælle os og hinanden, hvad I mener om de emner, vi skriver om.

Ofte er der dog forskel på de ting, der er velbesøgte på BTs digitale medier, og de ting, som bliver store historier på Facebook. Hvor BTs nyhedsmedier handler om de væsentlige ting, der sker her og nu, og holder læserne opdaterede med den seneste udvikling og Breaking News, er det noget andet, der skal til, for at gøre en historie populær på Facebook. Den skal gerne appellere til folks følelser, og enten forarge eller - især - begejstre.

I den seneste tid er især BTs video med Hans Pilgaard, som højlydt irettesatte to piger, der havde forulempet en hjemløs på en metrostation i København, blevet både delt, kommenteret og 'liket' af mange tusinder. Faktisk fik den historie så meget omtale, at det blev omtalt som et helt nyt fænomen af de eksperter, der holder øje med den slags.

Er du ikke allerede ven med BT, så kan du blive det lige her.