Stort set alle kommende studerende er optaget af, hvordan deres jobchancer er, den dag de er færdige.

København. I næste uge, onsdag 5. juli, er der ansøgningsfrist til de videregående uddannelser.

Tusindvis af unge skal inden da beslutte sig for, hvilket studie de vil søge ind på.

For langt de fleste har det betydning, om det efterfølgende er nemt at få et job, siger Anne Teglborg, der er leder af studievejledningen på Aarhus Universitet.

- Vi er hvert år i kontakt med omkring 20.000 potentielle studerende, som ønsker en samtale om deres studievalg. Stort set alle vi taler med, spørger til karriereperspektiverne og mulighederne for job efter endt uddannelse, siger Anne Teglborg.

- De spørger måske ikke specifikt til arbejdsløshedsgraden. Men de er opmærksomme på, at de skal ud at arbejde bagefter, og hvad det er for et arbejdsmarked, der venter dem.

Studievejledningen har i det hele taget erfaret, at de unge er blevet mere kvalificerede i deres søgning. Det skyldes nye reformer, senest uddannelsesloftet, som gør det sværere at tage flere end en uddannelse.

- De overvejer grundigt, hvad de skal, og de føler et meget stort ansvar for at vælge rigtigt. I den proces kigger de på alle mulige faktorer, siger Anne Teglborg.

Gode jobmuligheder eller ej, så må afgørelsen ikke alene basere sig på fornuft. Det er også vigtigt at have en god mavefornemmelse.

- Det gælder om at balancere fornuft og følelse. Man kan ikke gennemføre en krævende femårig uddannelse på et universitet, hvis man ikke er motiveret eller har en interesse i at blive dygtig til det fag, man har valgt, siger Anne Teglborg.

Hun oplever, at flere unge i dag end tidligere er opmærksomme på, hvor gode chancerne er for beskæftigelse:

- Hvis de ikke selv bringer det på banen, så gør vi det. Det er en del af et kvalificeret studievalg at forholde sig til ens karrieremuligheder. Man kan fravælge at kigge på det, men så skal det ske med åben pande.

Tirsdag offentliggjorde Uddannelsesministeriet en opgørelse over ledigheden for nyuddannede.

Færrest ledige er der eksempelvis blandt læger og sygeplejersker, mens ledigheden er høj blandt nyuddannede i egyptologi og assyriologi.

/ritzau/