To-tre måneder om året kan danske studerende holde sommerferie og lægge bøgerne på hylden, slukke computeren og glemme alt, hvad der hedder pensum og eksamensopgaver. Men sommerferien er alt for lang, mener et flertal af danskerne.

Hele 55 procent svarer i en meningsmåling foretager af YouGov for metroXpress, at de er »helt enige« eller »enige« i, at de studerendes sommerferie burde være maksimalt seks uger lang. Formand for Danske Studerendes Fællesråd Torben Holm deler danskernes holdning.

- At ferierne er så lange, er jo et udtryk for, at man ikke får undervisning og uddannelse nok. Jeg tror ikke, at man skal tænke, at studerende elsker at holde så lang tids ferie - jeg tror, man skal tænke, at de ville elske at få noget mere tid på uddannelsen, siger han til metroXpress.

Halvanden måneds sommerferie ville ifølge Torben Holm være passende, for så ville der stadig være tid til et feriejob, der kan styrke de studerendes trængte SU-økonomier.

En kortere sommerferie ville også få de studerende hurtigere gennem uddannelsessystemet, som regeringen i den grad er fortaler for, og uddannelsesminister Morten Østergaard (R) har tidligere åbnet for muligheden for såkaldte »summer schools«, hvor de studerende kan tage undervisning i sommerferien.

- Universiteterne kan tilbyde fag i sommerferien til dem, der vil skynde sig eller er bagud. Man kan lave vinteroptag, så nye studerende kan starte allerede i februar. Der er mange måder at få de studerende hurtigere igennem på, sagde han til Jyllands-Posten i januar.

Summer Schools er en god idé, mener Torben Holm, men det kræver penge, så der kan skrues op for mængden af undervisning og dermed uddannelsernes kvalitet. Penge, som der desværre er lange udsigter til, fortæller formanden for Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser i Folketinget, Rasmus Prehn (S).

- I denne omgang har vi måttet stille os tilfredse med status quo. Vi er jo i en økonomisk situation, hvor alle må spare, så alene det at kunne friholde universiteterne fra nedskæringer, har været godt, siger han til metroXpress.

Hurtigere afsluttede uddannelser er da også i hele samfundets interesse, da det vil forbedre statsøkonomien med 1,4 milliarder kroner årligt, hvis de studerende i gennemsnit bliver et halvt år hurtigere færdige med deres uddannelse end i dag, viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.