Krav om suppleringskurser forsinker hvert år omkring 800 studerende i deres studieforløb. Undervisningsministeren er klar til at ændre systemet.
Unge, der vil skifte uddannelsesretning efter en bachelor tvinges til at tage et suppleringskursus, inden de må fortsætte. Dermed bliver cirka 800 årligt forsinket et halvt år - stik imod regeringens hensigt om at få unge hurtigere igennem uddannelsessystemet, skriver Politiken.
Problemet rammer blandt andre studerende, der har en humanistisk bachelor og vil have en samfundsvidenskabelig kandidatgrad. Men også unge med en professionsbachelor som lærer eller sygeplejerske, der vil tage en kandidatgrad. Kurset tager ofte et halvt år ekstra og er uden SU, fordi det ikke er et fuldtidsstudium.
Det er meningsløst, mener formanden for Danske Studerendes Fællesråd, Torben Holm.
- Der kan være god ræson i, at universiteterne beder om, at man tager noget supplering for at komme ind på en ny uddannelse. Det eneste, vi beder om, er, at man kan følge suppleringskurset sideløbende med, at man tager kandidaten, så man undgår at komme bagud og miste SUen, siger han til Politiken.
- Så ville vi undgå at komme bagud med studiet og miste SU’en. Det smadrer fuldstændig folks økonomi, konstaterer Torben Holm.
Uddannelsesminister Morten Østergaard (R) erkender problemet og melder sig klar til at rydde op i antallet af kurser.
- Vi vil tage lovgivningsmæssigt initiativ til, at kurserne kun skal være der, når der er helt særlige faglige grunde til det. Der er absolut ingen slinger i valsen, vi er i fuld gang med at se på det, siger ministeren og tilføjer over for Politiken:
- Der kan så være steder, hvor kurserne alligevel er relevante, fordi skiftet er meget stort. Der er man nødt til at kompensere for, at man ikke har taget den bachelor, der umiddelbart passede til kandidaten. I de tilfælde kan det være fornuftigt at kigge på, om ikke kurserne og kandidaten kan foregå samtidig.
BNB
