Det er dybt uansvarligt, når Københavns Universitet vil indføre adgangskrav, som vil udelukke studerende med et gennemsnit på under 6, mener Danske Studerendes Fællesråd.
Når Københavns Universitet (KU) fra 2017 vil smække porten i for studerende med et gennemsnit på under 6 fra en gymnasial uddannelse, så svigter universitetet sit samfundsansvar, mener Danske Studerendes Fællesråd.
»En af de vigtigste opgaver for universitetet er at sikre, at unge bredt fra alle samfundslag har mulighed for at blive så dygtige som muligt og få del i universitetets viden. I stedet for at påtage sig det ansvar udelukker Københavns Universitet nu motiverede unge fra at tage en uddannelse, fordi en tilfældig karakter skal være en barriere. Det synes jeg er rystende,« siger formand for Danske Studerende Fællesråd Jakob Ruggaard.
Han understreger samtidig, at 6 i gennemsnit er en høj karakter på den ’nye<saxo:ch value="226 128 153"/> 12-skala, som blev indført på gymnasierne i 2006.
»Selvfølgelig skal det være krævende at læse på universitetet, men det her rammer fuldstændigt forbi målet. Det er alt for tilfældigt. Det kan jo sagtens være, at man er en af de mest begavede matematikere i Danmark, men at man har været dårlig til idræt, musik og oldstidskundskab i gymnasiet og derfor ikke har et godt snit med derfra,« siger Jakob Ruggaard.
Ifølge Københavns Universitet skal flere timer og skrappere adgangskrav løfte kvaliteten af uddannelserne.
»Københavns Universitet er i skarp international konkurrence om at rekruttere og uddanne den allerbedste talentmasse. Derfor skærper vi nu kravene til at læse på universitetet. Vi vil kræve mere af de studerende, men også forvente mere af os selv. På den måde ruster vi ikke blot de studerende til det globale arbejdsmarked her og nu. Vi styrker også deres langsigtede kompetencer og livsduelighed,« udtaler prorektor på KU Lykke Friis i en pressemeddelelse.
36 af Københavns Universitets 84 bacheloruddannelser har i dag frit optag eller en adgangskvotient på under 6, og i alt ville 11 procent af de optagne sidste år være blevet påvirket af det nye karakterkrav, hvis det var indført dengang.
Men i stedet for at indføre karakterkrav mener formanden for Danske Studerende Fællesråd, at Københavns Universitet og de øvrige universiteter skal sætte skub i en massiv opdatering af universitetsuddannelserne.
»I stedet for at gå denne her elitære vej, skal der satses massivt på at udvikle moderne universitetsuddannelser, hvor alle - uanset baggrund og antallet af bogreoler hos ens forældre - kan blive uddannet på højeste, internationale niveau. Det handler ikke om at sænke niveauet, men om at gå ambitiøst foran med nye undervisningsformer, mere kontakt mellem undervisere og studerende, flere timer, langt bedre muligheder for feedback på opgaver og meget mere,« siger Jakob Ruggaard.
Ifølge Jyllands-Posten er uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen (R) åben over for at give universiteterne lov til at indføre adgangskrav.
