Regeringens fremdriftsreform betyder, at studerende ikke længere må supplere fag for at komme ind på en bestemt kandidat, og det kan skade deres jobmuligheder. Ministeren vil se på, om reglerne kan ændres.

Hvis man som studerende læser et fag, der ikke giver gode jobmuligheder, er det blevet sværere at skifte retning og gå en mere erhvervsrettet vej i sit uddannelsesforløb, selvom man skulle ønske det. Det skriver Politiken.

Regeringens fremdriftsreform, der netop er trådt i kraft i dette studieår, forhindrer nemlig de studerende i at tage suppleringsfag, hvis de mangler fag til at komme ind på en bestemt kandidatuddannelse. Det betyder, at de studerende kun må læse en kandidat, hvis de har taget en adgangsgivende bacheloruddannelse, der ikke kræver ekstra fag.

Og det får flere studerende til at komme i klemme i systemet. Ifølge Politiken kommer 600 studerende på Københavns Universitet i klemme, mens hele 800 rammes på Aarhus Universitet og et par hundrede på Copenhagen Business School (CBS).

Underdirektør Charlotte Rønhof fra Dansk Industri (DI) anbefaler regeringen at ændre reglerne for supplering, så studerende kan få lov til at skifte kurs på de områder, hvor der venter dem gode jobmuligheder bagefter.

Uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen (R) er klar til at se på, om reglerne kan ændres til fordel for de studerende.

»Det er et akut problem, som jeg lige er blevet opmærksom på, at vi helt frem til denne sommer har set studerende, der ikke har fået at vide, at deres suppleringsfag ikke længere er adgangsgivende. Studerende må ikke komme i klemme,« siger hun til Politiken.

Målet med den nye fremdriftsreform er at nedbringe den gennemsnitlige studietid med 4,3 måneder i 2020. Hvis det ikke lykkes universiteterne at nå det mål, vil det føre til mindre bevillinger.