Det vækker kritik, at lærerstuderende fremover kan bliver dansk- eller matematiklærere på blot et år. Det harmonerer ikke med regeringens ønske om at styrke de to fag i folkeskolen, hævder kritikerne.
I regeringens skolereform er der lagt op til flere timer i dansk og matematik, men på landets seminarer forholder det sig omvendt.
Fra næste skoleår kan de lærerstuderende blive matematik- eller dansklærere med blot 40 ECTS-point, hvilket svarer til to tredjedele af et års undervisning i faget. Det er halvdelen af den tid, de skal bruge i dag, skriver Jyllands-Posten.
Muligheden opstår i forbindelse med en ny reform af læreruddannelsen, som blandt andet skal sikre, at alle linjefag får samme størrelse - det skal få et større antal lærerstuderende til at vælge tre linjefag eller flere.
Kommunernes Landsforening (KL) er dog bekymret for, at reformen kan påvirke fremtidens læreres faglighed.
- Vi deler regeringens ambition om, at dansk og matematik er kernefag i skolen, men hvis man samtidig udvander de samme fag på læreruddannelsen, er man lige vidt, siger Jacob Bundsgaard (S), der formand for KLs arbejdsmarkedsudvalg.
Han ser gerne, at seminarerne sikrer et højere minimumskrav.
Erik Knudsen, der er formand for rektorerne på de professionshøjskoler, der uddanner lærerne, siger, at den enkelte uddannelse kan hæve minimumskravet, ligesom de studerende kan tage andre fag, der relaterer sig til matematik eller dansk.
- Jeg forstår godt bekymringen, men det er ikke tanken, at de studerende skal nøjes med 40 ECTS-point. Vi har blot sagt, at det i hvert fald ikke må være mindre, forklarer han i Jyllands-Posten.
Uddannelsesminister Morten Østergaard (R) peger dog på, at reformen af læreruddannelsen netop skal sikre, at de faglige krav stiger i dansk og matematik.
BNB
