I efterhånden lang tid har debatten raset om den nye skolereform. I en kronik for få dage siden stod en børnelæge frem i Politiken og fortalte, at hun har oplevet en voldsom stigning i antallet af stressede børn, der bliver syge af de lange skoledage og mangel på formål. Det bakker Danmarks Lærerforening og Stressforeningen op om. Hos sidstnævnte bliver reformen beskrevet som vanvittg.

’Men de seneste uger – efter at skolereformen er trådt i kraft i sin fulde ordlyd – har sygdomsmønstret været markant anderledes.

Det begyndte sidste skoleår med børn, som klagede over træthed, diffuse symptomer, og som havde mange skoleforsømmelser med baggrund i stress.’

Sådan lyder en del af indledningen til speciallæge i børnesygdomme Karen Tilmas kritik af skolereformen, der er trykt som en kronik i Politiken.

Karen Tilma går videre og fortæller, at forældre nu kommer med børn, der har akutte symptomer på ’stress og belastning’ i form træthed, mavepine, hovedpine og angstsymptomer – hvilket betyder, at flere børn må blive hjemme fra skole.

Det er langt fra kun Karen Tilma, som har oplevet, at flere og flere børn – også dem som normalt ikke ville få problemer – bliver stressede og syge. Det store pres på Folkeskolen, som folkeskolereformen, inklusion og ikke mindst besparelser på skolefronten får skylden.

Skolereformen er en voksenstruktur
Set fra formanden for interesseorganisationen Stressforeningens stol, så hænger den danske folkeskole ikke sammen i disse år. Og skolereformen får meget voldsomme ord med på vejen.

»Skolereformen med de lange skoledage er en voksenstruktur, der er presset ned over vores børn. Og det er helt vanvittigt. Det kan børn ikke holde til. Og vi oplever også, at flere børn bliver stressede og syge efter skolereformen er blevet indført«, siger formand for Stressforeningen, Birgitte Larsen, til BT.

Hos Danmarks Lærerforening nikker man også genkendende til tendensen med flere stressede børn, siden skolereformen blev indført.

»Vi får ofte meldinger fra lærerne, at de ser elever med behov for omsorg, som de ikke har tid til at give. Det betyder, at eleverne bliver koblet af. Og vi har oplevet flere stressede børn, efter skolereformen blev indført. For der er ikke plads til fordybelse eller fokus på den enkelte elev fra lærernes side. Der er kommet flere og flere timer, men ikke flere lærere. Og det giver stressede børn, da de enten ikke føler, de kan følge med, eller de ikke får noget ud af de mange timer«, siger næstformand for Danmarks Lærerforening Dorte Lange til BT.

Markant stigning
Hos Danmarks Lærerforening har man som Stressforeningen også oplevet flere tilfælde af stressede børn i forbindelse med dette års skolestart, hvor lektiecaféerne kaldet ’faglig fordybelse’ er blevet indført.

»Vi har set en markant stigning af stressede børn inden for de seneste måneder. For når der ikke er relevant indhold i de mange ekstratimer eller faglig fordybelse, hvor der ofte ikke er en lærer i det relevante fag tilstede, så er det stressende for eleverne. Længere skoledage uden mere indhold fungerer ikke. Hvis lærerne kan få alle med og udfordre alle, så ser vi ikke så meget stress. Men lige nu er det det modsatte, vi ser. Og så ser vi mange børn får hovedpine, mavepine og stress«, forklarer Dorte Lange.

Det er dog ikke kun den nye skolereform, som har medvirket til, at flere og flere børn bliver stressede. Det forklarer Birgitte Larsen fra Stressforeningen.

»Det er selvfølgelig en kombination af flere ting. Men skolereformen har uden tvivl haft en negativ betydning for rigtig mange børn – også dem som normalt ikke ville få problemer. Samtidig kom der også den inklusion, hvor mange børn med specielle behov skulle gå i almindelige klasser. Det har betydet et yderligere pres på lærerne, som også bliver stressede. Og når læreren, som er en af de nærmeste omsorgspersoner for mange børn, får stress, så siver det ned til børnene, som også bliver ramt«, siger Birgitte Larsen og uddyber:

»De seneste år har der også været store besparelser på Folkeskolen. Og det betyder flere elever i klasserne. Det giver mere larm og støj, hvilket, vi ved, kan udløse stress hos børn. Så det er en kombination af flere ting. Og her har skolereformen nok været den dråbe, som har fået bægeret til at flyde over«, siger Birgitte Larsen, der heller ikke er tilfreds med, at der stort set ingen tilbud er til børn med stress:

»Det svarer til, hvis man ikke kunne gå ind og få hjælp på en skadestue, hvis man brækkede armen«, som Birgitte Larsen udtrykker det.

»Der er store forventninger til børn i dag. De skal alle sammen være enere og få en god uddannelse og et fedt job«, uddyber Birgitte Larsen, der ikke ser bølgen med stress blandt børn, som hun mene,r vi ser i øjeblikket, forsvinde lige med det samme.