Hjerneskader kan være en konsekvens af stress og depression, mener to eksperter, som vurderer, at stadigt flere danskere ender i den situation.
Mens det er velkendt, at stadig flere danskere får stress, er det et mere skjult problem, at folkesygdommen også giver stadigt flere hjerneskader. Det kan invalidere de ramte i en sådan grad, at de ikke længere kan fungere på arbejdsmarkedet, fordi de dårligt kan huske og har svært ved at koncentrere sig. Derfor ender flere på førtidspension, skriver Kristeligt Dagblad.
- Problemet er helt klart i stigning, siger Poul Videbech, der er professor i klinisk psykiatri på Aarhus Universitet og ledende overlæge på Center for Psykiatrisk Forskning.
Samme vurdering har Einar Baldvin Baldursson, der er lektor i psykologi på Aalborg Universitet og har forsket i betydningen af stress og depression på arbejdsmarkedet.
Der findes ingen konkrete tal på området, hvilket gør det vanskeligt at klarlægge stigningen, men begge eksperter mener blandt andet, at det kan ses på tildelingen af førtidspension. Her er andelen, der får førtidspension på grund af psykiske lidelser, gået fra 27 procent i 1999 til at omfatte 49 procent i dag.
Hjerneskaden sker, når den del af hjernen, som håndterer kroppens stresshormoner, er udsat for stress og depression gennem længere tid. Så begynder stresshormonerne i stedet at slå nervecellerne ihjel. Foregår udviklingen tilstrækkelig længe uden behandling, kan den manglende hukommelse og koncentration blive permanent. Og det kan blive skæbnesvangert for den enkelte, forklarer Poul Videbech.
- De kan ikke huske eller koncentrere sig og skal skrive alting ned. De kan heller ikke planlægge indkøb eller gøre andre ting, som vi andre hele tiden foretager os. Skal de læse en artikel, har de midtvejs i historien glemt, hvad den handlede om. De kan ikke tilegne sig stof som os andre og kan derfor heller ikke bruge manualer på arbejde, siger han og fortsætter:
- Hvis de er skolelærere, kan de ikke planlægge deres undervisning. Det er en skyggetilværelse, hvor de ikke kan få det ud af livet, som vi andre kan, siger han.
Ifølge Einar Baldvin Baldursson skyldes stigningen, at vi har indrettet samfundet, så stress forekommer ofte og nogle gange eksisterer permanent, fordi vi har lært at leve med det.
- Samfundet aktiverer og fastholder en tilværelse med stress over meget lang tid. Det er blevet en vedvarende livsbetingelse for mange, siger han til Kristeligt Dagblad.
BNB
