Stress mindsker chance for at blive gravid

Stressede kvinder har sværere ved at blive gravide, viser ny dansk forskning. Det kan være stress udløst af alt fra job og sygdom til problemer med loven.

Kvinder i behandling for barnløshed har mindre chance for at få børn, hvis de er stressede, skriver politiken.dk.

En ny dansk undersøgelse viser således, at resultaterne af den såkaldte IVF-behandling forringes, hvis kvinderne har oplevet stressende livsbegivenheder inden for det seneste år, inden de påbegynder behandlingen.

- Det er ikke de negative livsbegivenheder i sig selv, men den måde de i hvert enkelt tilfælde påvirker den pågældende kvinde på, der mindsker chancerne for at blive gravid, siger undersøgelsens leder, Ph. d-studerende Signe Ebbesen, Psykologisk Institut ved Århus Universitet.

Ifølge Signe Ebbesen er der tale om begivenheder, som alle kan blive udsat for, og som omhandler: levevilkår, relationer til andre mennesker, stress, der har at gøre med arbejde eller uddannelse, sygdom og ulykker, vold eller trusler om vold eller måske problemer med loven.

Undersøgelsen er netop publiceret i det førende europæiske tidsskrift på området, Human Reproduction. Den viser, at kvinder, der ikke blev gravide, havde oplevet markant flere stressende livsbegivenheder i det seneste år sammenlignet med dem, der blev gravide.

Hvor stærk effekten af stress egentlig er vides endnu ikke.

/ritzau/

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: