Stort projekt kaster lys over Darwin

Aarhus Universitet er med i en storstilet offentliggørelse på internettet af udviklingsforskeren Charles Darwins (1809-1882) private noter, der for første gang giver lægfolk mulighed for at gå udviklingen af hans videnskabelige teorier efter i sømmene.

Fra i dag torsdag lægger forskerne under ledelse af det britiske Cambridge Universitet Darwins papirer ud på blandt andre en adresse med dansk indgang, www.darwin.au.dk. Materialet tæller 20.000 forskellige emner og næsten 90.000 billeder. Hvis man bruger ét minut på hver side i døgndrift, tager det to måneder at komme igennem det, oplyser Aarhus Universitet.

Aarhus Universitet bidrager blandt andet med et notat om kødædende planer, der hidtil kun har været kendt i Danmark, og er også med til at kaste lys over modtagelsen i offentligheden af Darwins teorier.

- Charles Darwins indflydelse på videnskab, kultur og samfund er uden sidestykke. Han ændrede for altid vores syn på naturen. At alle nu har mulighed for at se, hvordan hans tanker udviklede sig, er intet mindre end en sensation, siger lektor Peter C. Kjærgaard fra Aarhus Universitet.

/ritzau/

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: