Han-storken Emil fra Gundsølille ved Roskilde kom for et par uger siden slemt til skade med sit ben. Nu er storken i behandling.

Det skriver avisen.dk

En lokal dyrelæge har ordineret smertestillende medicin til storken Emil, der har bosat sig i Roskilde. Storken kom for nogle uger siden til skade med det ene ben, og siden har såret ikke ville hele.

Hvis såret ikke heler, så risikerer storken, at der går koldbrand i benet. Og det vil formentlig betyde den visse død for storken. Det er første gang, at at en ynglende vildtlevende stork indtager medicin.

En familie, der bor i nærheden af storken, har fodret den vinteren over, og det lykkedes dem i går at få givet storken smertestillende medicin gennem foderet, skriver hjemmesiden storkene.dk.