Med den store flygtningestrøm venter en større regning end de 11 milliarder kroner, regeringen har afsat til 2016 – medmindre integrationen lykkes.
Det er dyrt at tage imod de mange flygtninge, der kommer til Danmark i øjeblikket, og regeringen har netop afsat 11 milliarder kroner til at klare opgaven i 2016.
En stor del af de penge er øremærkede til kommunerne, som står for integrationsindsatsen, så snart flygtningene har fået asyl.
Men som beskrevet i BT, så viser to notater fra Helsingør og Allerød kommuner, at de statslige refusioner langtfra er nok til at dække de reelle udgifter i kommunerne, og konsekvensen er, at der skæres i velfærden.
Den akutte milliardregning og velfærdsforringelserne kan dog vise sig at blive langt større i de kommende år, hvis ikke integrationen forbedres markant.
Kun fem procent i arbejde
En netop offentliggjort undersøgelse fra Dansk Arbejdsgiverforening viser, at kun fem procent af de kvindelige flygtninge er i job efter fire år i Danmark og kun 20 procent af mændene.
Dermed tyder noget på, at tidligere tiders fejlslagen integration af ikke-vestlige indvandrere på det danske arbejdsmarked fortsætter.
Den lave beskæftigelse er en af hovedårsagerne til, at Rockwool Fonden vurderer, at den ikke-vestlige indvandring i 2014 kostede det danske samfund 16,6 milliarder kroner.
Derfor er det ifølge Lars Larsen fra analyse- og rådgivningsfirmaet LG Insight – der blandt andet rådgiver kommunerne i forbindelse med integrationsindsatsen – vigtigt, at kommunerne sætter gang i beskæftigelsesindsatsen lige med det samme.
»Kommunerne skal satse massivt på at få flygtningene i beskæftigelse, og det skal være med det samme. Det er det mest effektive,« siger han til BT.
Og der er brug for en effektiv indsats. De seneste tal fra Danmarks Statistik viser, at indvandrere fra de arabiske lande og Afrikas Horn er svære at få i arbejde.
Ifølge tallene er det kun 23 procent af syrerne i den arbejdsdygtige alder, der arbejder, 28 procent af somalierne og 30 procent af libaneserne, som typisk er statsløse palæstinensere. Tallet for danskere er 82 procent.
Mangler motivation
»Problemet er også, at det ikke er alle, der kommer med samme arbejdsidentitet, som vi har i Danmark. Og det betyder, at motivationen mangler. Og der skal vi både være bedre til at motivere, men også sanktionere, når det er nødvendigt,« siger Lars Larsen.
Lige nu er han mest bekymret for, at det er flygtningene fra Eritrea, der får svært ved at få et arbejde.
»Ligesom det er tilfældet med somaliere, så er deres kultur så fremmedartet, at det er en meget stor og svær opgave. Til gengæld har syrerne motivationen, også selvom de ikke nødvendigvis er højtuddannede,« siger han.
