Efter en måned med adskillige prisfald venter der bilisterne endnu en glædelig overraskelse fredag formiddag, hvor de gyldne dråber bliver 10 øre billigere.

Kan du huske dengang, hvor benzinen kostede over 13 kroner?

Det er faktisk kun lidt over et år siden, at listeprisen lød på hele 13,31 kroner for en liter 95 oktan, men siden da er ‘det flydende guld’ heldigvis blevet noget mere skånsomt over for pengepungen.

Læs også:

Se videoen der går lige i latter-musklerne: Kvinde har store problemer med at få tanket op

Og efter en måned, der har budt på adskillige prisfald, dykker prisen igen fredag formiddag, hvor en liter benzin bliver 10 øre billigere. Det skriver TV 2.

»Oliepriserne har været i noget nær frit fald i den seneste uge, selvom olien i forvejen er faldet utrolig meget. Det skyldes, at investorerne har været i en form for ’Kina-chok’, som har trukket aktierne, dollaren, men også olieprisen ned,« siger økonom ved investeringsbanken Nordnet Per Hansen til TV 2.

Med fredagens fald inklusiv er prisen på benzinen faldet med hele 1,24 kroner siden den 1. august.

Per Hansen siger dog til tv-stationen, at benzin-prisen ventes at stige igen i næste uge.