De er de store kommuner, der henter flest penge fra de såkaldte satspuljemidler. Mindre kommuner opgiver på forhånd på grund af administrativt bøvl.
Det er de største kommuner, der løber med hovedparten af de midler, som er afsat til projekter for socialt udsatte.
Det viser en undersøgelse, som DR Nyheder har lavet.
Undersøgelsen viser, at de mindre kommuner ofte vælger at sige nej tak til at søge de såkaldte satspuljemidler, fordi det er for bøvlet.
»Hvis man får under en halv million, og der stadig forlanges revisionspåtegnede regnskaber, effektmålinger og evalueringer, så siger jeg, at vi ikke skal søge, fordi det simpelthen bliver for administrativt tungt og bøvlet,« siger Inge Tranekær, specialkonsulent i Mariagerfjord Kommune, til DR Nyheder.
Af samme grund har Mariagerfjord Kommune ikke fået nogen satspuljemidler tildelt på socialområdet i perioden fra 2011 til 2013.
DR-undersøgelsen viser, at kommuner med over 70.000 indbyggere i gennemsnit får 27 kroner per person, mens kommuner med under 30.000 indbyggere får knap 11 kroner per indbygger.
Det er det omfattende administrative arbejde, der afholder de mindre kommuner i at søge midlerne, lyder det fra en ekspert.
»Det er nok i særlig grad i de små kommuner, der er meget ressourcemæssigt pressede, og hvor der er få akademiske ressourcer,« siger Ulf Hjelmar, der er ph.d. i offentlig administration og programleder i kommunernes analyseinstitut KORA, til DR Nyheder.
I perioden fra 2011 til 2013 er der i alt blevet givet over 111 millioner kroner til kommunerne gennem de søgbare satspuljer på socialområdet.
De såkaldte satspuljemidler stammer fra den automatiske regulering af overførselsindkomsterne, og midlerne er reserveret særlige tiltag på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet. Hvert efterår forhandler partierne bag satspuljeforliget om fordelingen af midlerne.
