Ved du noget om sagen? Så hører BT meget gerne fra dig. Send en mail til 1929@bt.dk eller skriv en besked til os her på Facebook.

Livredder fandt tom bøje, som dykkere bruger, cirka 150 meter fra Bellevue Strand.

En større redningsaktion er i gang sent søndag eftermiddag ud for Bellevue Strand nord for København.

Årsagen er, at der er frygt for, at en eller flere dykkere kan være i problemer.

En helikopter, redningsdykkere og flere både deltager i eftersøgningen, oplyser Nordsjællands Politi.

Frygten næres af, at en livredder fandt en bøje, som dykkere brugere for at markere, hvor de befinder sig. Den lå 150 meter ude fra kysten.

Tidligere søndag var flere fritidsdykkere ude i området, og det er muligt, at de har glemt bøjen.

Der blev slået alarm om en mulig savnet dykker klokken 17.42, og en times tid senere var eftersøgningen fortsat i gang.

/ritzau/