Det er 73 år siden, at tyske tropper gik over grænsen og indledte fem års besættelse af Danmark, men den 9. april har stort set mistet sin betydning som kollektiv mærkedag. Nationalmuseet har derfor besluttet ikke at gennemføre nogen markering af besættelsesdagen efter gennem flere år at have konstateret faldende tilslutning, skriver Kristeligt Dagblad.
»For nogle år siden kom der stadig ældre mennesker til museet den 9. april for at deltage i markeringen, og så længe traditionen var levende, var det naturligt, at vi bidrog til den. Men gennem de seneste år er den type gæster blevet færre, og efterhånden har vi svært ved overhovedet at få øje på dem. Og så må vi spørge os selv, om ikke tiden er kommet til at stoppe,« siger Henrik Lundbak, der er museumsinspektør ved Frihedsmuseet i København, som er Nationalmuseets afdeling for besættelsen og modstandskampen i Danmark.
Palle Roslyng-Jensen er historielektor og forsker ved Københavns Universitet. Han peger på to årsager til, at besættelsesdagen har mistet sin betydning. For det første er store dele af den generation, der husker besættelsen, døde. For det andet spiller besættelsesdagen efter den kolde krigs afslutning i 1991 ikke længere spiller en stor politisk rolle.
”Det er oplagt, at da den kolde krig slutter, mister besættelsesdagen noget betydningsindhold, fordi den ikke længere er knyttet til aktuel forsvarspolitik og alliancepolitik. Derefter bliver den et mere moralsk og værdimæssigt symbol,” siger Palle Roslyng-Jensen til avisen.
Historiker og forfatter Bent Blüdnikow mener dog, at der stadig er god grund til at værne om besættelsesdagen som mærkedag.
Dagen er en påmindelse til os alle sammen om, hvor skrøbelig den nationale sikkerhed er. Og den er et symbol på den mest dramatiske periode i dansk historie overhovedet, med store menneskelige og nationale ofre. Det er en meget vigtig dag,” siger Bent Blüdnikow til Kristeligt Dagblad.
Synes du, at besættelsesdagen den 9. april har mistet sin betydning?Deltag i debatten under artiklen
