Et grundlæggende princip om at lade tvivlen komme den tiltalte til gode er under pres ved de danske domstole, lyder anklagen fra en række af landets mest kendte forsvarsadvokater. »Hellere lade ti skyldige gå fri end at sende én uskyldig i fængsel, hed det engang. Sådan er det ikke mere,« siger stjerneadvokat. Dommerformand afviser kritikken.

Normalt afgøres retssager af enhver art ved de danske domstole. Men nu kommer domstolene selv på anklagebænken.

En række af landets førende forsvarsadvokater retter en alvorlig anklage mod domstolene for i stigende grad – bevidst eller ubevidst – at tilsidesætte et grundlæggende princip om, at »enhver rimelig tvivl« skal komme den tiltalte til gode i straffesager.

Med andre ord: Er der den mindste tvivl om, hvorvidt en tiltalt person har begået en forbrydelse, skal vedkommende frifindes.

»Der skal mindre og mindre til, før retten siger, at den rimelige tvivl er udryddet. Som forsvarer sidder man jævnligt i en retssag og tænker, at der er simpelthen ikke et så konkret bevis, at retten kan sige, at her er ingen rimelg tvivl. Det er en meget alvorlig og trist udvikling, for den rimelige tvivl er et fundamentalt princip i et demokratisk retssamfund,« siger forsvarsadvokat Mette Grith Stage.

Hun har gennem de seneste ti år været forsvarsadvokat i en række profilerede straffesager, senest som forsvarer i den såkaldte Kundby-sag, hvor en 17-årig pige blev kendt skyldig i forsøg på terror mod to skoler. Inden da arbejdede Stage i en årrække som anklager.

Direkte adspurgt, om udviklingen i hendes øjne har medført, at uskyldige er blevet dømt eller blevet dømt hårdere end vedkommende retteligt burde, lyder hendes svar:

»Ja, til begge dele.«

I visse sager kan det ifølge Mette Grith Stage handle det om forskellen på at være en fri mand eller at skulle i fængsel, men oftere handler om sager med flere tiltaleforhold, hvor hun som forsvarsadvokat er overbevist om, at hendes klient frikendes for nogle af forholdene.

»Hellere lade ti skyldige gå fri end at sende én uskyldig i fængsel, hed det engang«

Som et eksempel henviser Mette Grith Stage til en sag fra tidligere på året. I første omgang var tre mænd i byretten blevet dømt syv års fængsel for drabsforsøg i forbindelse med et skyderi mellem nogle boligblokke. I sagen stod det klart, at man kunne se tre mænd på en videoovervågning. De tre mænd, mente politiet, var identiske med gerningsmændene, men ifølge Mette Grith Stage kunne ingen med sikkerhed identificere de tre. Altså var der en rimelig tvivl. I landsretten blev alle frikendt. Direkte adspurgt, om det ikke netop viser et velfungerende retssystem, svarer hun:

»I denne sag endte det godt, men det er ikke altid tilfældet, for det er jo langt fra alle sager. der bliver anket,« siger Mette Grith Stage.

Forsvarsadvokat Michael Juul Eriksen oplever et tilsvarende »skred« i forhold til beviskravene, der medfører, at folk i dag nemmere bliver dømt end for ti år siden. Han minder om en gammel retsikkerhedsmæssig læresætning.

»Hellere lade ti skyldige gå fri end at sende én uskyldig i fængsel, hed det engang. Sådan er det ikke mere. I et retssystem, hvor vi med sikkerhed ikke vil have en uskyldig dømt, er prisen, at der går skyldige fri. I det øjeblik, man skruer og sætter kravene ned, betyder det, at ikke så mange skyldige går fri, men samtidig øges riskoen, for at uskyldige bliver dømt. Med et grundprincip om, at man er uskyldig indtil det modsatte er bevist, synes jeg, det er en uheldig udvikling,« siger Michael Juul Eriksen.

Også profilerede forsvarsadvokater som Henrik Stagetorn og Jesper Storm Thygesen kritiserer domstolene for at skubbe spørgsmålet om »enhver rimelig tvivl« i baggrunden i forbindelse med bevisbedømmelsen.

»Der hersker for tiden en nultolerance over for kriminelle, og det er nok dét, der er ved at slå igennem hos domstolene. Udviklingen kommer til udtryk gennem strafskærpelser, som vi har oplevet på en række områder, men derfor bør der alligevel være den rigtige bevisvurdering,« siger Henrik Stagetorn.

Spørger man Landsforeningen af Forsvarsadvokater genkender formand Kristian Mølgaard billedet:

»Man får en oplevelse af, at dommerne snarere – og i større grad end tidligere – vælger at bortforklare tvivl frem for at lade tvivlen medføre frifindelse som konsekvens.«

Ud over en generelt skærpet tone over for kriminelle i den offentlige debat peger forsvarsadvokaterne på politikernes indblanding som en mulig forklaring på, hvad de opfatter som en ændret kurs blandt landets dommere og deres domsmænd.

Mette Grith Stage og de andre forsvarsadvokater erkender, at de ikke kan føre bevis for deres påstand. Det er oplevelsen efter sammenlagt hundredvis af straffesager gennem en årrække.

Der findes ingen undersøgelser af problemstillingen, oplyser lektor Camilla Hammerum med speciale i strafferet og straffeproces ved Aarhus Universitet.

»Derfor kan jeg hverken bekræfte eller afkræfte, at udviklingen er, som forsvarsadvokaterne siger. Jeg vil tænke, at sådan bør det i hvert fald ikke være,« siger hun.

Hos anklagemyndigheden, hvis øverste instans er Rigsadvokaten, oplyser man, at i ni ud af ti straffesager sker der domfældelse. Niveauet har ligget stabilt gennem de seneste ti år. Dog tager statistikken ikke højde for, at én sag kan indeholde flere tiltalepunkter.

Dommerformand: »Du dømmer ikke på dine fonemmelser«

Hos dommerne finder man kritikken urimelig.

»Det er ikke rigtigt. Det er et grundlæggende DNA i enhver dommer, at selv om man måske har en fornemmelse af, at vedkommende er skyldig, hvis du så kan sige rent teknisk, at det ikke er hævet over enhver tvivl, så frifinder vi. Du dømmer ikke på dine fonemmelser. Det gør vi også meget ud af i belæringen af vores domsmænd,« siger Dommerforeningens formand Mikael Sjöberg.

Kan du afvise, at I som dommere lader jer påvirke af den skærpede retorik i samfundet?

»Ja, det kan jeg. Jeg indrømmer, at debatten er blevet meget hårdere, men jeg mener, at på det punkt må man altså tro på den professionelle dommerstand.«

Venstres retsordfører, Preben Bang Henriksen, tager advokaternes kritik til efterretning.

»Det er et problem, hvis de har ret, men forholdet er det, at der ikke er et videnskabeligt bevis for påstanden. Jeg har selv været advokat gennem 35 år, og jeg kan ikke genkende billedet, kort og godt,« siger han.

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) erklærer sig som tilhænger af strafskærpelser i en række situationer.

»Konsekvensen af at begå kriminalitet skal være klar og kontant, og den holdning står jeg naturligvis på mål for i den offentlige debat. Men uanset hvor højt bølgerne går i debatten, så har jeg fuld tillid til, at vores domstole står vagt om vores grundlæggende retssikkerhedsgarantier,« siger justitsministeren i en skriftlig udtalelse.