Kvindelige sagsbehandlere i det offentlige system bremser fars retfærdighed
Mor passer på. Far er farlig. Så firkantet er sagsbehandlingen ude i kommunerne, fordi det er kvinder, der træffer beslutningen, når der skal kæmpes om børnene. Det mener Red Barnet, som finder det relevant, at forskelsbehandlingen får en plads i debatten.
- Det offentlige system er meget fordomsbaseret. Reaktionen er at mødrene passer på barnet, far er den farlige. Og når det modsatte er tilfældet, tænker og reagerer sagsbehandlerne ikke derefter, siger chefpsykolog Kuno Sørensen fra Red Barnet.
Men det er en forhastet konklusion, mener socialrådgivernes fagforening.
- Vi ved, at der er en overrepræsentation i faget, men derfra til at sige at det får indflydelse på vurderingen, er en misforståelse, siger Niels Christian Barkholt, som er næstformand i Dansk Socialrådgiverforening og har ansvar for børneområdet.
Ifølge Barkholt er fagligheden god nok hos sagsbehandlere i både kommuner og Statsforvaltning, og han mener ikke, at der er tale om kønsdiskriminering.
- Det kan aldrig komme til at handle om, om det er en mandlig eller kvindelig rådgiver, der sidder med skønnet. Det handler om sagens indhold og derfra træffer man en vurdering til barnets bedste, siger Niels Christian Barkholt.
Interesseorganisationen Foreningen Far mener dog som Kuno Sørensen, at der er alt for mange eksempler på en partisk og farvet sagsbehandling i både kommuner og Statsforvaltningen, som handler hurtigt og effektivt på mors vegne, men trækker sager i langdrag, når det er modsat.
- Alvoren i det her er, at det tager en time at få smidt far af banen, hvis det er dét, mor ønsker. Men det kan tage årevis for far. Der er ingen retssikkerhed for børn og fædre i dag, siger foreningens formand Jesper Lohse.
Foreningen har i år lavet deres egen undersøgelse. I den er 750 forældre blevet spurgt om forskelsbehandling. Af deltagerne i undersøgelsen er 75 pct. mænd. De udtrykker alle en oplevelse af forskelsbehandling hos de offentlige myndigheder. Og på spørgsmålet om, hvilken type forskelsbehandling, siger 95 pct., at den er kønsbestemt.
Foreningen Far har i årevis forsøgt at råbe såvel Ligestillings- som Socialministeren op med henblik på netop at få lavet en egentlig undersøgelse af forskelsbehandling. Indtil videre forgæves.
- Politikerne leger taburet. Der er ikke stemmer nok i det, lyder Jesper Lohses konklusion.
- De har ikke viden og overblik nok på familieområdet og tror, at det kun handler om barsel. Der er slet ikke taget højde for, at samfundet har udviklet sig og at mor og far er ligeværdige forældre i dag, siger Lohse videre.
Også blandt advokater med speciale i familiesager opleves systemet som farvet. Og nogle går endda så langt som at anbefale mandlige klienter at gå i retten med sagen.
- I retten er der ofte flere mænd involveret i sagsbehandlingen af sagen, og der kan være dygtigere folk, hvilket medfører, at mændene føler sig mere retfærdigt behandlet, siger en advokat, som ønsker at være anonym.
En ny lovgivning fra 2012 betyder dog, at det nu kun er bopæls-spørgsmål, der kan behandles ved domstolene, hvor det tidligere var både bopæl og samvær. Dermed fastholdes samværsafgørelsen i Statsforvaltningen, hvilket mange mænd finder meget ærgerligt.
- For rigtig mange mænd føler, at ligebehandlingen ophører det øjeblik, man træder ind i Statsforvaltningen, siger advokaten.
Jesper Lohse fra Foreningen Far er enig i, at fædre er sikret en langt mere saglig behandling i retten.
- Men det koster en far alt mellem 50.000 og 750.000 kr. at køre en sag. Penge som de ofte slet ikke har og som betyder, at de må gå fra hus og hjem. Ganske enkelt fordi der ikke er fornuft og saglighed i det offentlige system, siger Jesper Lohse.
I fredags afholdt ligestillingsminister Manu Sareen konference om ligestilling i Norden. Og Jesper Lohses håb er, at konferencen udmønter sig i noget mere konkret, der i fremtiden kan sikre danske fædre mod forskelsbehandling.
Læs i BT Søndag historien om Kim Buchs kamp for sin søn.
