Boligejere over hele landet rammes, når staten overvejer at ekspropriere. En samlet borgerlig opposition vil ændre reglerne.
En streg på et kort. Mere skulle der ikke til for at skabe over ti års uvished for Bent Grøn og hans kone, Irene Longmuir.
Stregen viser det sted, hvor en tredje vejforbindelse over Limfjorden kan – og ifølge både Vejdirektoratet, Region Nordjylland og Aalborg Kommune bør – anlægges. Men selv nu <saxo:ch value="226 128 147"/> ti år efter at den første redegørelse pegede på den såkaldte Egholmforbindelse – kan ingen svare på, hvornår forbindelsen bliver en realitet.
Den tredje Limfjordsforbindelse er langtfra det eneste eksempel på statslige anlægsprojekter, der trækker ud og efterlader husejere i uvished. Det samme var eksempelvis tilfældet med anlægsprojektet ved motorvejen mellem Herning og Aarhus, der har været på tegnebrættet siden 1993. Først i 2009 blev politikerne enige om, hvordan motorvejen skulle passere Silkeborg. I de mere end 15 år, der er gået i mellemtiden, har borgerne langs linjeføringen levet uden at vide, om de var købt eller solgt. Det skriver Berlingske.
Problemet er ifølge Lars Bolet, lektor på Institut for Planlægning og medlem af trafikforskningsgruppen på Aalborg Universitet, at staten gennem de senere år har været flittige til at igangsætte såkaldte VVM-undersøgelser, som skal udpege konkrete linjeføringer for vejprojekter, mens det er gået knap så godt med at beslutte sig for rent faktisk at bygge vejene.
»Der er også flere eksempler på, at der har ligget anlægslove i årtier, før man har fundet pengene til at bygge vejen eller har ophævet loven igen. Så man kan godt sige, at man ’stavnsbinder<saxo:ch value="226 128 153"/> husejerne,« siger Lars Bolet til Berlingske med henvisning til, at det kan være mere end almindelig svært at sælge sin ejendom et sted, hvor der måske skal anlægges en motorvej.
Og den form for langsigtede planer udgør i praksis et væsentligt indgreb i den grundlovssikrede ejendomsret. Det forklarer Søren Højgaard Mørup, professor i offentlig ret ved Aarhus Universitet.
»Hvis offentlige planer væsentligt begrænser muligheden for at sælge en ejendom, er det et indirekte indgreb i ejendomsretten. Hvis man så udstrækker planlægningen længere end nødvendigt, så er det et unødvendigt indgreb i ejendomsretten,« siger Søren Højgaard Mørup:
»Jeg synes, det er værd at overveje, om de regler, vi har i dag, beskytter borgerne godt nok.«
Problemstillingen er kendt på Christiansborg, hvor alle partier undtagen Enhedslisten tidligere i år aftalte at etablere en pulje på 80 mio. kr., så husejere ved fire udvalgte anlægsprojekter kunne søge om en såkaldt forlodsovertagelse – en ordning, hvor staten overtager en ejendom, før anlægsprojektet er vedtaget.
De fire projekter er udvalgt blandt den række af anlægsprojekter, hvor der ligger færdige VVM-undersøgelser, men hvor der endnu ikke er fundet penge til at bygge vejene. For fire andre anlægsprojekter, hvor der heller ikke kan findes finansiering til selve anlægget, er der også skabt mulighed for forlodsovertagelse, viser en opgørelse, som Transportministeriet har lavet for Berlingske.
Men altså ikke for den tredje Limfjordsforbindelse. Selv om der også for det projekt er lavet VVM-undersøgelser – tre i alt, og senest i 2011 – må husejerne på Skelvej vente på, at der bliver truffet en politisk beslutning om, hvor og hvornår den nye forbindelse over Limfjorden skal bygges.
Og det er ikke fair, mener en samlet borgerlig opposition med Det Konservative Folkeparti og Venstre i spidsen. De vil med et nyt udspil give alle husejere retskrav på at forlange, at staten køber og overtager ejendommen, hvis et statsligt anlægsprojekt trækker ud.
»Staten skal behandle sine borgere ordentligt. Vi vil ikke acceptere, at borgere kommer i klemme i det her system, fordi et eller andet statsligt projekt trækkes i langdrag,« siger Mike Legarth, trafikordfører fra Det Konservative Folkeparti, der er ophavsmanden til udspillet.
