Bankfolk, der kørte en stribe banker i graven, risikerer at skulle betale gigant-erstatning.

Danske bankbosser, der i årene op til de seneste års opsigtsvækkende bank-krak tjente millioner på at låne endnu flere millioner kroner ud til blandt andet ejendomsspekulanter, kan selv få brug for milliard-lån.

Staten vil jage tidligere bestyrelsesmedlemmer og direktioner i syv krakkede banker. Dermed risikerer bankfolkene at skulle betale svimlende 2,5 mia. kr. i erstatning, hvis de taber sagerne. De 1,7 mia. kr. håber staten at kunne hente hos bare to bankers tidligere topfolk: Roskilde Banks og ebh bank a/s’.

- De store beløb er et udtryk for sagernes alvor. Man må forvente, at sagsøgerne mener, at de er blevet snydt - og at bestyrelsen ikke har levet op til sine forpligtelser, men vi har ikke set nogen skyldige endnu, siger Caspar Rose, ekspert i selskabsledelse og professor ved Copenhagen Business School.

En opgørelse fra statens skraldespandsselskab, Finansiel Stabilitet, der har overtaget de usunde rester af de krakkede banker, viser, at syv bankers ledelser bliver mødt med erstatningskrav, der ifølge BTs oplysninger løber op i mere end 2,5 mia. kr. - og flere millionkrav er på vej. I flere af sagerne er bankernes revisioner også mødt med erstatningskrav.

Det sker, efter at en række advokat-undersøgelser, hvor bankfolkene ikke har haft mulighed for at give deres version af sagerne, har konkluderet, at der er sket alvorlige svigt i flere af bankerne.

Flere sager på vej

Finansiel Stabilitet mener, at bankbosserne skal til lommerne, fordi de ikke opførte sig ansvarligt, da de for eksempel lånte enorme summer ud til spekulanter, der endte med at trække bankerne ned.

Og der kan være flere sager på vej. Max Bank og Fjordbank Mors er nemlig i disse dage under lup i advokatundersøgelser, der skal kortlægge, hvad der er foregået - og om der er grund til at køre erstatningssager.

- Det, man kigger på er, om man har levet op til, hvad der forventes - om bestyrelsen har spurgt ind til de oplysninger, den har fået, om den har været tilstrækkelig kritisk, siger Caspar Rose.

Brud på straffeloven

Imens undersøges det også, om bankfolkene har brudt straffeloven og begået insiderhandel, kursmanipulation, mandatsvig og ‘uforsvarlig bankdrift’. Der ligger nemlig flere krak-sager på Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitets bord:

- 10-12 banker er gået konkurs. Så på den måde er det selvfølgelig et stort retsopgør, siger statsadvokat Jens Madsen, der for nylig dog droppede at rejse en straffesag mod Roskilde Banks tidligere ledelse. I andre sager fortsætter efterforskningen.

I forhold til ebh bank a/s oplyser Jens Madsen, at ‘der er et forholdsvis stort forhold om kursmanipulation, som er det, der fylder mest i efterforskningen’. Man sidder blandt andet og hører båndoptagelser med nogle af dem, der har handlet aktier.

Banken er politianmeldt for netop kursmanipulation, da der ifølge anmeldelsen blev foretaget ulovlige støtteopkøb af ebh bank-aktier for cirka 300 mio. kr. Det skal være sket inden banken krakkede.

Ifølge en rapport fra 2010 fra Finanstilsynet har man i banken flere gange foretaget aktieopkøb umiddelbart før børsens lukning. Det skal angiveligt være gjort for at holde aktien kunstigt oppe, lyder anklagen.

Kursen kan være pustet op

- Hvis man foretager nogle handler, som ikke er markedet bekendt, så er det ikke udtryk for en reel efterspørgsel. Man puster kursen kunstigt op og skaber en kunstig efterspørgsel, men efterfølgende viser det sig, at det er ren luft, forklarer Caspar Rose.

Egon Korsbæk, tidligere bestyrelsesformand i ebh bank a/s, afviser at have medvirket til kursmanipulation eller at have været vidende om det, hvis det er foregået. Men uanset om der bliver rejst en straffesag mod ham eller ej, er Finansiel Stabilitet klar med gigant-erstatningskrav mod ham, direktører, bestyrelsesmedlemmer og revisioner.

Hvad er BT Special? BT Special er en anbefaling af timens mest interessante BT-historie, du kun finder på www.bt.dk eller m.bt.dk.