I fortroligt notat beskylder statens beredskabsstyrelse Københavns Brandvæsen for at skjule oversvømmelser og for at ignorere tilbud om hjælp til at pumpe vand.
Kritikken af Københavns Brandvæsens indsats for at begrænse skader og pumpe vand væk efter skybruddet 31. august rejses nu igen, skriver Berlingske.
Tidligere har blandt andre fagforeningerne for de ansatte i statens beredskabsstyrelse beskyldt Københavns Brandvæsen for ikke at ville benytte Beredskabsstyrelsens store pumper og mandskab efter skybruddet, som blandt andet blokerede Lyngbyvejen og oversvømmede metrostationen i Sundby.
Københavns Brandvæsen har afvist kritikken. Men nu kommer kritikken direkte fra Beredskabsstyrelsen, der i et hidtil hemmeligholdt syv sider langt notat fra 17. september til Forsvarsministeriet kritiserer Københavns Brandvæsen for at skjule oplysningerne om oversvømmelserne for Beredskabsstyrelsens forbindelsesofficerer, der var kommet til stede i Københavns Brandvæsens vagtcentral under skybruddet.
Ifølge notatet undlod Københavns Brandvæsen af etablere et »fælles situationsbillede«, og folkene, der skulle styre indsatsen, havde derfor ikke overblik over indsatssteder eller oversvømmede områder. Københavns Brandvæsens operative stab havde kun indrettet sig med en whiteboard-tavle, hvor der klokken 9.30 blot stod oplistet pumpeopgaverne i Tivoli, Vestre Fængsel og Hellerup Station.
Beredskabsstyrelsens forbindelsesofficerer blev ikke involveret i prioriteringen af opgaverne. De hørte ikke noget om fyldte kloakker, og når Københavns Brandvæsens operative chef skulle træffe beslutninger om indsatsen, forlod han operationsrummet sammen med to-tre af sine kolleger.
Først klokken 13.30, ti timer efter skybruddet, kunne Beredskabsstyrelsen danne sig overblik over oversvømmelserne. På tre af de oversvømmede områder blev Beredskabsstyrelsen først indsat efter klokken 13, og på Lyngbyvejen blev Beredskabsstyrelsen først indsat ti timer efter, at den lokale beredskabsstab var nedsat. Ifølge notatet fik Beredskabsstyrelsen besked på, at tømning af Lyngbyvejen »ikke var en prioriteret opgave«.
»Indsatsen var ... generelt præget af manglende udnyttelse af ledig statslig pumpekapacitet og en manglende mulighed for at komme i dialog om de operative muligheder for at løse opgaverne hurtigst muligt,« skriver Beredskabsstyrelsens direktion i notatet.
Centralforeningen for Stampersonel, CS, der organiserer en del af de ansatte i Beredskabsstyrelsen, var de første til at kritisere Københavns Brandvæsen for ikke at ville benytte Beredskabsstyrelsens kapaciteter.
Københavns Brandvæsens beredskabschef, Jacob Vedsted Andersen, afviste dengang kritikken:
»Det er åbenlyst ikke faglig indsigt i indsatsen, der ligger til grund,« lød det fra beredskabschefen.
Formanden for CS, Jesper K. Hansen, siger nu, at han er meget tilfreds med at have fået Beredskabsstyrelsens vinkel på sagen.
»Vi er glade for, at vi ikke var helt skæve i vores kritik,« tilføjer han.
Københavns Brandvæsen fastholder, at skybruddet efter omstændighederne blev håndteret hensigtsmæssigt.
»Vi kender byen og de komplekse forhold, der gør sig gældende. Beredskabsstyrelsens forbindelsesofficerer blev inddraget i det omfang, det var nødvendigt for deres opgaveløsning. Brandvæsenet havde tæt kontakt til eksperter fra HOFOR og teknik- og miljøforvaltningen, der alt andet lige er eksperterne på de københavnske afledningsforhold,« hedder det i et skriftligt svar fra Københavns Brandvæsen. Københavns Brandvæsen tilføjer, at man havde det indtryk, at Beredskabsstyrelsens forbindelsesofficerer var orienteret »om det nødvendige« for at kunne løse opgaven. Brandvæsenet har selv en redegørelse om forløbet på vej.
Forsvarsministeriet afviste i sidste uge en aktindsigtanmodning om at udlevere det kritiske notat med den begrundelse, at det blev sendt til ministeriet på »et tidspunkt, hvor forsvarsministeren havde behov for embedsværkets rådgivning«. Berlingske fik derfor notatet i hænde på anden vis.
