Efter en turbulent tid føler medarbejderne i Skat sig svigtet og hængt ud af politikerne. Holger K. Nielsen langer kraftigt ud efter de borgerlige ordføreres »fuldstændig urimelige« retorik over for Skat.
»Udlændingedebatten har fået ry for at være hård, men det er den altså også, når det angår offentligt ansatte, må man konstatere.«
Ordene stammer fra en medarbejder i Skat. En arbejdsplads hvis ansatte den seneste tid har skullet lytte på det ene skældsord efter det andet fra politikerne på Christiansborg, skriver Berlingske.
»Stasi«, »rockere« og »bøller«. Med metoder, der minder om både »Hjallerup« og »Vilsund Marked«. »En stat i staten« med en »utrolig syg kultur« og en »aggressiv fremfærd«, som »ikke er værdig for et demokratisk retssamfund«.
Sammenligningerne er faldet efter en række nok stærkt kritisable sager i løbet af det seneste år, som har sat spørgsmålstegn ved danskernes retssikkerhed i mødet med Skat. Enkeltsager som fotomodellen Camilla Vest og Kasi-Jesper, men også bredere bekymringer for dine og mine teleoplysninger og ejendomsvurderinger.
Men politikernes hårde ord om Skat og Skats medarbejdere har ramt de ansatte hårdt. En ny undersøgelse fra Djøf viser, at ni ud af ti ansatte i Skat føler, at de er blevet udstillet af politikerne, og at over halvdelen glæder sig mindre til at gå på arbejde end for et år siden.
Det får nu skatteminister Holger K. Nielsen (SF), Skats øverste chef, til at gå i rette med tre borgerlige skatteordførere, Brian Mikkelsen (K), Torsten Schack Pedersen (V) og Dennis Flydtkjær (DF).
Han mener, at de tre ordføreres urimeligt hårde ord om Skat er en væsentlig årsag til, at de føler sig pressede i Skat.
»Jeg synes, det er fuldstændig uacceptabelt at sammenligne Skat med Stasi og rockere. Det er meget mere alvorligt, end de pågældende går og forestiller sig, når de slynger om sig med de her grove påstande, og jeg håber på, der kommer en selvransagelse,« siger Holger K. Nielsen.
Men skatteministerens kritik preller af på de Konservatives Brian Mikkelsen, som har rettet det tungeste skyts mod Skat.
»Jeg tænker absolut ikke, jeg er gået for langt. Vi har at gøre med et skattevæsen, som har været ude af kontrol, og som efter min mening har brugt Stasi-metoder. Jeg mener, det har været med til at sikre borgernes retssikkerhed, at jeg blandt andet har sagt de ting, jeg har,« siger han.
Brian Mikkelsen mener derimod, at skatteministeren forsømmer sit ansvar ved at agere tillidsmand for nogle tusinde skattemedarbejdere frem for at være tillidsmand for danskerne.
Hos Dansk Folkeparti tager man heller ikke sine ord i sig igen.
»Jeg fortryder ikke, at jeg har været voldsom i min kritik af de sager, der har været. Men jeg kunne måske have gjort lidt mere ud af at sige, at det var i dele af Skat og ikke i hele Skat,« siger Dennis Flydtkjær.
Også hos Venstre understreger man, at det ikke har været meningen at skære alle Skats medarbejdere over én kam.
»Jeg håber, den kritik, jeg også har været med til at give, har gået på de specifikke sager, som har været dybt kritisable. Jeg føler mig ret sikker på, at jeg ikke har været ude i en generel mistænkeliggørelse af Skats medarbejdere,« siger Torsten Schack Pedersen.
Undersøgelsen fra Djøf tager udgangspunkt i omtrent to tredjedele af de 800 medarbejdere, som forbundet organiserer i Skat. Men konklusionerne bakkes op af Jørn Rise fra Dansk Told- og Skatteforbund, som har omtrent 4.000 medlemmer samme sted. Han mener, at især Brian Mikkelsen har benyttet et ordvalg, som ikke sømmer sig for en politiker.
»At kalde det en rådden kultur i Skat, det er bare ikke fair. De her mennesker gør det, de får besked på af politikerne,« siger han.
Og hos Brian Mikkelsen er der da også en enkelt erkendelse. Han indrømmer, at hans regering i sin tid var med til at sætte en glidebane i stand, fordi man gav Skat udvidede beføjelser i kampen mod banderne og rockerne.
»Vi gav Skat nogle unikke og vidtgående redskaber. Det er der så gået inflation i, og de metoder har man også brugt over for andre,« siger han og vurderer samtidig, at politikerne er borgernes eneste værn mod Skat.
»Borgerne har ikke andre til at beskytte sig end os politikere, for Skat kan jo gøre, hvad de selv vil. Derfor er det vigtigt at gribe ind politisk, så de ikke bare bulldozer videre frem.«
Politikernes retorik om Skat kan endnu ikke ses i de ansattes arbejde, vurder Katja Munkholm Nielsen, som er fællestillidsrepræsentant for Djøferne i Skat. Men hun fortæller om modløshed og frustration over manglende opbakning,
»Fortsætter det ud ad samme spor, så vil det da gå ud over kvaliteten,« siger hun.
Ifølge arbejdsmarkedsforsker og professor ved Aalborg Universitet Henning Jørgensen vil det, som han kalder »anklagerne« mod Skat, i sidste ende blive en boomerang, som vil ramme kritikerne og efterlade ministeren med et problem.
»Det er ikke omkostningsfrit. Når der går politik i at komme med negativt ladede ord, fordi man kører en populistisk strid, så får det altså nogle tilbagevirkningseffekter på de, der udfører arbejdet i dagligdagen,« siger han og tilføjer, at man til en vis grad kan sammenligne det med lærerkonflikten, hvor en gruppe offentligt ansatte også måtte se deres arbejde omdannet til politisk kampscene.
Skattemedarbejderne føler sig nedgjort på deres faglighed, mener Henning Jørgensen. Og det betyder ikke bare, at det nedsætter arbejdsglæden, det gør også, at motivationen er lav, og at man dermed kan risikere lavere produktivitet og mindre omhyggelig sagsbehandling i Skat.Han pointerer desuden, at de ansatte i Skat føler, at de har leveret en ekstra indsats med tidligere og kommende nedbemandinger, hvilket kun gør utilfredsheden større, når de så ikke føler, de bliver anerkendt for deres arbejde. Han mener ikke, det er overraskende, at næsten otte ud af ti adspurgte skattemedarbejdere i mindre grad vil anbefale andre at søge job i Skat, end de ville for et år siden.
Skattestormen er stort set redet af for denne gang, og de kritisable forhold er blevet tacklet. Blandt andet ved en større omstrukturering i Skat, hvor afdelingen for særlig økonomisk kriminalitet slet og ret blev nedlagt. Tilbage sidder en række medarbejdere, som ikke føler, de har opbakning fra politikerne, og et Skat, som har mistet noget af sin opbakning i befolkningen. Og hvordan skal der så rettes op på det?
Ifølge Holger K. Nielsen vil der altid kunne findes kritisable forhold, når så mange sager behandles årligt, men det vil fremover handle om at sætte hurtigere ind for at løse problemer, der måtte opstå. Derudover mener han, at Skats ledelse fortsat står over for en stor udfordring med at genoprettet motivationen hos sine medarbejdere.
For at kunne levere resultater og få samfundet til at fungere skal der kradses skattekroner ind. Derfor er det vigtigt, at alle politikere leverer den nødvendige moralske opbakning til Skat, mener ministeren. Han føler selv, han har gjort, hvad han kunne i forløbet.
»Det kan man altid diskutere, men jeg synes, jeg har gjort ret meget. Jeg har lagt vægt på, at det handlede om nogle enkelte tilfælde, og at hovedparten af det arbejde, der foregår i Skat, foregår på en ordentlig måde,« siger han.
Henning Jørgensen lægger også vægt på, at der skal vises respekt for det stykke arbejde, der udføres i Skat.»Jeg mener, at hvis man vil have et ordentligt skattesystem, der fungerer godt og retfærdigt, så er opskriften ro, respekt og resurser til, at de kan udføre deres arbejde. Hvis ikke der kommer det, så har vi et problem, der kommer til at gå ud over os alle sammen.«
