Stampe kæmpede til det sidste

Den legendariske AGF'er John Stampe mistede søndag livet til kræften. 55 år gammel blev den elegante ledertype.

Men kendetegnende for hans måde at være, så var det ikke uden kamp, at kræften til sidst vandt.

- John kæmpede og håbede til sidste, siger den nære ven og tidligere udlandsprof Kim Ziegler, der først mødte Stampe, da de sammen spillede for AGF som teenagere.

- Jeg har besøgt John her til det sidste. Han har ikke haft det godt. Han vidste godt, at han var syg, men han gad ikke blive ynket. Det siger også noget om John. Han havde ikke brug for medlidenhed. Vidste godt, at han var hårdt ramt, siger vennen.

John Stampe døde af kræft i leveren og bugspytkirtlen. Tilbage står en historien om en spiller, der markerede sig som en leder. Og en legende. 444 kampe for AGF, heraf mange som anfører, taler sit tydelige sprog, men også Stampes måde at være et forbillede for unge i klubben og en fantastisk kammerat uden for banen.

- Jeg vil huske John som en af de bedste holdkammerater, jeg nogensinde har haft. Og som en af de største spillere nogensinde, siger Kim Ziegler, der efter fem sæsoner i AGF - alle sammen med Stampe - skiftede til Belgien.

- Han var en leder. Han var anføreren. Han var symbolet på en vinder. Under kampen var han benhård i munden, men efter kampene var der ikke noget. Han var samtidig en fantastisk kammerat ud foran for banen.

I den sidste svære tid har familien været samlet om Stampe. Han efterlader sin kone Vibeke og tre børn, der alle har fået sagt ordentligt farvel. Stampe har stort set ikke været indlagt under sin sygdom, og sov også ind i familiens hjem søndag, fortæller Kim Ziegler.

- De har et meget stærkt familiebånd, og den seneste tid har familien været lukket tæt sammen om ham. Børnene har været der til sidste og alle fik sagt ordentligt farvel, siger han.

John Stampe blev søndag eftermiddag mindet i forbindelse med Randers - AGF i Superligaen med et minuts stilhed.

Læs også:

Prøv BT 1 måned for 98 kr + adgang til avisen på mobil og iPad.

Gode tilbud på rejser, underholdning, vin og meget mere!
Tilmeld dig BT SHOPs nyhedsbrev. Klik her