Kasper Nordskildes storebror kørte frontalt ind i en lastbil efter en druktur og ændrede en families liv for altid.

Klokken var mellem 3 og 4 om natten, da det ringede på døren hos familien Nordskilde i Haslev på Midtsjælland.

Kasper Nordskilde, det yngste familiemedlem, var faldet i søvn på sofaen foran fjernsynet, mens forældrene lå i soveværelset.

Det var faderen, der åbnede hoveddøren og så to politibetjente.

»Min mor kunne skimte de to betjente inde fra soveværelset, og hun vidste med det samme, at der var sket noget alvorligt. Jeg kan huske, at hun råbte ’nej, det er Jeppe!’,« siger Kasper Nordskilde, der dengang var 15 år.

Familiens værste mareridt blev på et splitsekund til virkelighed, da de modtog besked om, at deres 20-årige søn og bror var afgået ved døden i en trafikulykke.

Kasper Nordskilde mistede sin storebror i en trafikulykke i 2007. Fotograferet til BT.
Kasper Nordskilde mistede sin storebror i en trafikulykke i 2007. Fotograferet til BT.
Vis mere

Med en alkoholpromille på 1,72 var Jeppe Nordskilde kørt frontalt ind i en autotransporter på landevejen mellem Ringsted og Haslev. Han døde på stedet tirsdag den 28. august 2007.

»I det øjeblik de gav beskeden, var det som at få et pistolskud. Man går i en choktilstand. Det er ligesom en drøm, man gerne vil vågne op af, men man kan ikke,« siger Kasper Nordskilde, der har valgt at fortælle sin historie for at sætte fokus på spritkørsel.

Et emne, der er højaktuelt nu med julefrokoster og flere påvirkede bilister på vejene.

Politiet igangsatte i går en landsdækkende kontrol i jagten på spritbilister. Alene fra 2010 til 2014 har 187 mistet livet i spritulykker.

Broderen betød alt

Familien Nordskilde blev i sin tid kørt i en patruljebil ud til Næstved Sygehus. Her oplyste en læge, at Jeppe Nordskilde var død som følge af brud på nakkehvirvlerne.

»De spurgte os, om vi var klar til at se ham, og så viste de os ind på stuen. Han lå i midten af lokalet på en sygeseng med en dyne over sig. På den ene side stod et bloklys og på den anden side lå en salmebog. Ellers var der mørkelagt. Jeg kunne se, at han havde snitsår i ansigtet, og at næsen var brækket.«

Nu sidder Kasper Nordskilde og ser på et billede af sin bror, som er taget juleaften 2006. En bror, som betød alt for ham.

Kasper Nordskilde mistede sin storebror i en trafikulykke i 2007. Her er privatfoto af storebror, Jeppe Nordskilde.
Kasper Nordskilde mistede sin storebror i en trafikulykke i 2007. Her er privatfoto af storebror, Jeppe Nordskilde.
Vis mere

»Han var en spasmager og en meget social person. Hvis han satte sig noget for, så gjorde han det bare. Der var ikke nogen, der skulle stille spørgsmål. Måske var det også derfor, at han havde en tro på, at han sagtens kunne køre, selv om han havde drukket. Han havde måske gjort det før, hvor det var gået godt, og han troede, at han kunne klare alt.«

Men Jeppe Nordskilde var ikke så usårlig.

Han havde forinden været på besøg hos en ven, som han havde hjulpet med at høvle gulve, og efterfølgende var de taget i byen i Ringsted.

»Kammeraten spurgte Jeppe, om han ville overnatte, for han kunne godt se, at han havde drukket for mange øl. Men det afviste han. På vejen hjem havde vidner set ham foretage flere hasarderede overhalinger, hvor han var tæt på at påkøre andre biler. I et sving uden for Haslev endte han i den modsatte vognbane, og det var her, at han kørte frontalt ind i en autotransporter.«

Efterfølgende har en bilinspektør-rapport dokumenteret, hvor voldsomt sammenstødet var. Det blev skønnet, at Jeppe Nordskilde ramte lastbilen med en hastighed på omkring 150 kilometer i timen. Bilen, som han kørte i, en Chevrolet Astro Van, blev reduceret med en meter i længden. Lastbilchaufføren, der ikke havde sikkerhedssele på, brækkede kindbenet og var igennem et sygdomsforløb på et halvt år.

’Man mister noget unikt’

Selv om psykologhjælp og sorggrupper har hjulpet familien, påvirker den tragiske hændelse stadig Kasper Nordskildes liv i dag.

»Jeg er kommet videre, men alligevel går der ikke én dag, hvor jeg ikke tænker på ham. At miste en storebror er ligesom at få revet halvdelen af ens identitet væk. Man mister noget unikt, og livet bliver aldrig det samme. Der vil altid være en tom stol derhjemme.«

Kasper Nordskilde håber, at han ved at fortælle sin historie kan få folks øjne op for, hvor vigtigt det er at sige fra over for spritkørsel.

»Spritkørsel er fuldstændigt uacceptabelt, og det er vigtigt, at folk griber ind. Det kan redde dit og andres liv.«

 

 

 

Rådet for Sikker Trafik har inddelt folk, der kører med en for høj alkoholpromille i blodet, i seks kategorier – bl.a. chancebilisterne og vanekørerne. Men kan du nikke genkendende til en af de seks typer – eller er du helt uden for kategori – og slet ikke alkoholpåvirket, når du sætter dig bag rattet.
Rådet for Sikker Trafik har inddelt folk, der kører med en for høj alkoholpromille i blodet, i seks kategorier – bl.a. chancebilisterne og vanekørerne. Men kan du nikke genkendende til en af de seks typer – eller er du helt uden for kategori – og slet ikke alkoholpåvirket, når du sætter dig bag rattet. Foto: Scanpix / Iris
Vis mere

 

KAN DU GENKENDE DIG SELV? 6 typer spritbilister:

 

1. Chancebilisterne
– er, som navnet indikerer, de spritbilister, som en sjælden gang forsøger at snige en brandert hjem, fordi de oplever, at der ikke er andre alternativer. Og fordi de ikke finder risikoen for at blive taget af politiet (eller at køre galt) stor nok til at lade være. De ved godt, at det er forkert, men de tager alligevel chancen. Når de kører spritkørsel, er det oftest efter en mere spontan social sammenkomst, hvor det ikke på forhånd var planlagt, at de skulle drikke alkohol – eller de fik drukket mere end planlagt.

2. Vanekørerne
– er de spritbilister, der gentagne gange kører spritkørsel, fordi de oplever at slippe godt fra det gang på gang. Erfaringen siger dem, at de har kontrol over situationen, fordi de aldrig eller sjældent kommer galt af sted. Og da de heller aldrig møder politiet, ligger det lige for at køre hjem, selv om man måske har haft en lidt våd aften. De oplever selv, at de har kontrol over situationen og stoler fuldt og fast på deres egen dømmekraft vedrørende deres tilstand og evner som bilist. De undervurderer ofte deres promille.

3. De overraskede
– er de bilister, der selv er overbevist om, at de ikke har drukket for meget til at køre. De føler sig ikke fulde og bliver meget overraskede, når de bliver taget af politiet. De tror fuldt og fast på, at de er på den sikre side. De ved ikke, hvor lidt der skal til, før promillen kommer over 0,5 og de ved ikke, hvor lang tid det tager at forbrænde alkohol.

4. Dagen-derpå-bilister
– er de bilister, der i princippet gør alt ’det rigtige’. De kører ikke berusede hjem efter festen, men planlægger et alternativ som f.eks. at overnatte på stedet eller tage en taxa hjem. Alligevel kommer de til at køre spritkørsel, når de f.eks. skal hjem næste morgen eller har andre gøremål dagen efter, hvor de kører bil og tror, at de er blevet ædru. Deres problem er, at de er længere tid om at forbrænde alkoholen, end de havde regnet med.

5. Affekt-kørerne
– er de bilister, der kører i affekt. De ved godt, de har fået for meget, men de bliver så påvirkede af en situation, at de kører alligevel. Det kan f.eks. være, at de bliver uvenner med kæresten/vennerne/familien til en fest. Det kan også være, at der opstår en akut situation, der gør, at de føler, at de bliver nødt til at køre, selv om de har drukket. Samtidig gør alkoholen, at de synes, de har mere styr på dét med at køre, end de reelt har.

6. Alkoholmisbrugerne
– er de bilister, der har et decideret alkoholproblem. Deres høje daglige forbrug af alkohol gør, at spritkørsel er et ud af mange andre og store problemer i deres liv. Nogle bliver taget gentagne gange med høje promiller og er blevet »ligeglade« med det og kører alligevel – også selv om nogle af dem har mistet kørekortet for længst. Deres hovedproblem er oftest selve alkoholmisbruget. Behandling af misbruget er det mest effektive middel til at stoppe deres spritkørsel.

 

Kilde: Rådet for Sikker Trafik