Men der skal helt specielle omstændigheder til, før det sker.
Thomas Wegener Friis vil dog ikke følge statsministerens opfordring og gå til PET med sine oplysninger om en dansk storspion. Det er ikke længere en straffesag, mener han.
Den offentligt kendte danske mand, der angiveligt har spioneret for DDR under Den Kolde Krig, skal ikke frygte at blive straffet for sit landsforræderiske virke.
Koldkrigsforskeren Thomas Wegener Friis, der har fundet navnet på manden under eftersøgning i Stasi-arkiverne, afviser opfordringen fra statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) om at gå til Politiets Efterretningstjeneste (PET) med sine oplysninger.
PET-chef Jakob Scharf har også opfordret forskeren til at dele sit fund med efterretningstjenesten, men det ville ikke give mening, mener forskeren.
- Løbet er kørt i forhold til at få spionerne fra Den Kolde Krig dømt. Allerede i juni 2000 erklærede PET, at man stoppede efterforskningen, fordi sagerne var forældede, så det er ikke længere en straffesag. Den er kun interessant ud fra et historisk synspunkt, siger Thomas Wegener Friis til Berlingske Nyhedsbureau.
Og ud fra et historisk synspunkt glæder han sig over den voldsomme debat, der har rejst sig i kølvandet på afsløringen af den endnu navnløse spion.
Retsordførere fra begge sider af det politiske spektrum har udtrykt ønske om at udleveret alle oplysninger om danske Stasi-kollaboratører fra det amerikanske Rosenholz-arkiv.
- Det er en helt utroligt lovende udvikling. Det ville give os mulighed for et unikt indblik i oplysninger, der ellers er skjult for offentligheden, siger Thomas Wegener Friis.
Foreløbig afviser Helle Thorning-Schmidt at bede om at få oplysningerne udleveret fra USA, men forskeren håber, at det politiske pres vil få regeringen til at ændre holdning.
- Danmark kunne blive et virkeligt foregangsland på det her område. Indtil videre er det kun Tyskland, der har fået fuld indsigt i arkivet, siger Wegener Friis, der er sikker på, at amerikanerne vil reagere positivt på en henvendelse fra den danske regering.
Og han vil først afsløre navnet på sin spion, når danske forskere får mulighed for at dykke ned i det amerikanske arkiv.
- Jeg kan ikke nævne hans navn, så længe dokumentationen ikke er i orden. Det vil ikke være fair. Men så længe vores fortid er deponeret i USA, er der basis for spekulationer, siger Thomas Wegener Friis.
Fra Venstre er opfordringen til regeringen klar: Åbn arkivet.
- Thorning risikerer jo at dække over landsforræderi, og det har vi meget svært ved at forstå, at en socialdemokratisk statsminister vil lægge navn til, siger folketingsmedlem Martin Geertsen.
