Op mod 800 danskere får hvert år en såkaldt senabort før 22. graviditetsuge i forbindelse med en misdannelsesskanning, men rettighederne for sorgramte forældre er definerede af, hvornår de mister deres barn, skriver Politiken.

Hvis fødslen sker inden uge 22, er det teknisk set ikke et barn, men et foster, og så er der ingen barselsrettigheder til hverken mor eller far, der skal direkte tilbage i virkeligheden og på arbejde.

Hvis man derimod føder efter uge 22 har moderen 14 uger og faderen 14 dage almindelig barsel.

Det er en helt urimelig måde at skelne på, mener Charlotte Grumme, der har 40 års erfaring som jordemoder og har uddannet sig til psykoterapeut med speciale i sorg hos forældre.

»Sorg kan ikke gradbøjes. Den kan være lige så knusende i uge 20 som i uge 23. Og du kan ikke udefra putte en mening ind om, hvad der er mere eller mindre sørgeligt. Det er kun den, der mister, der kan det,« siger hun til avisen.

På seks af landets ti største fødesteder er der ingen sorggrupper, og forældre kan ikke være sikre på at få hjælp fra jordemødre med særlig uddannelse og erfaring i at miste et spædbarn.

Det er kun på Aarhus Universitetshospital, at der er et særskilt afsnit med særligt uddannet personale til at tage sig af forældre, der mister et spædbarn.

Og selv om det for mange fædre er samme store sorg, har fædrene ingen mulighed for barsel eller særlige sygedagpenge.

De har heller ikke mulighed for at få tilskud til psykologhjælp via egen læge, som mødrene kan, skriver Politiken.