Sommervejret vender tilbage: Flere dage omkring 25 grader

Fra på søndag og de kommende dage frem er det med at finde shortsene, grillen og badetøjet frem igen. Med temperaturer på op til 25 grader får danskerne et strejf af ægte, dansk sensommer

Det fortæller Jens Ringgård Christiansen, vært på TV2 Vejret til bt.dk.

- Vi skal lige have et regnvejr ind over landet i nat. Når det har passeret, begynder vejret at blive gradvist bedre. Søndag kan vi få temperaturer op til 23 grader, hvor det bliver varmest, siger vejrværten.

Men især mandag kan temperaturerne over hele landet ramme de magiske 25 grader, der karakteriserer en sommerdag.

- Det er lunere luft, der kommer fra Frankrig, og som skal op over Storbritannien og Danmark. Tirsdag kan vi også komme op på 25 grader, men det bliver højst sandsynligt kun Sjælland, der kommer til at nyde godt af det. I Jylland får man en front med regnvejr ind, som nok rammer den østlige del af Danmark natten til onsdag, siger Jens Ringgård Christiansen.

Men selvom vejret efter tirsdag går i efterårs-mode igen, vil han ikke afvise, at det er det sidste sommer, danskerne får for i år.

- Sidste år havde vi en oktober-weekend, hvor vi havde over 25 grader, så selvfølgelig kan sommeren komme igen. Vi er jo kun i begyndelsen af september måned, siger Jens Ringgård Christiansen.

Badevandstemperaturerne ligger i den østlige del af Danmark på 17-18 grader, så man kan snildt finde sit badetøj frem, hvis man vil have en sidste dukkert for i år, lyder det fra vejrværten.

Læs også:

Prøv BT 1 måned for 98 kr + adgang til avisen på mobil og iPad.

Gode tilbud på rejser, underholdning, vin og meget mere!
Tilmeld dig BT SHOPs nyhedsbrev. Klik her