Det har kostet Ringkøbing-Skjern Kommune 21.555.202 kroner siden 2010, at kommunen tvangsfjernede syv børn fra en somalisk familie.
Da Ringkøbing-Skjern Kommune i slutningen af 2010 besluttede at tvangsfjerne syv børn fra en somalisk familie i Tarm, var det noget af en bombe under budgettet på Børne- og Familieudvalget. I en periode med i forvejen mange tvangsfjernelser blev budgettet sprængt med denne store aktion.
Dengang var udvalget, som står for økonomien ved tvangsfjernelser, nødt til at få en tillægsbevilling, og som hjemstavnskommune er udvalget i dag stadig forpligtet til at finansiere børnenes ophold hos plejefamilier eller på opholdssteder. Det har siden beslutningen i 2010 kostet over 21 millioner.
I 2013 var udgiften til børnene, som ud over de syv tvangsfjernede fra denne specifikke sag også tæller et ekstra fjernet barn, på 5.354.284 kroner.
René Rosenkilde, fagchef for Børn og Familie, regner med, at det bliver en lignende udgift i år, og han forklarer nærmere om tvangsfjernelsen.
»Anbringelsen er atypisk i og med, at der er tale om et stort antal søskende. Ringkøbing-Skjern Kommune har ikke erfaringer fra lignende anbringelser, hvor der er tale om så mange søskende,« siger René Rosenkilde.
Formand for Børne- og Familieudvalget, Lennart Qvist (V) ønsker ikke at kommentere på den konkrete sag, men han siger, at selv om tvangsfjernelserne betød meget økonomisk for kommunen, så vil børnenes tarv altid være vigtigere, og så bliver hensynet til at overholde budgettet i visse tilfælde sekundært.
»Vi skal altid overholde loven, og det er blevet indskærpet over for alle medarbejdere. Vi har heldigvis aldrig haft en Tønder- eller Brønderslevsag, og vi vil gøre alt for, at det heller aldrig sker. Vi har pligt til at gøre noget i en sag som denne, hvor der er mistanke om, at børnene ikke trives,« forklarer Lennart Qvist.
I forbindelse med tvangsfjernelser gør kommunen også, hvad de kan for at få børnene hjem til forældrene igen i de sager, hvor det kan lade sig gøre og vil gavne børnene. Derfor har man indført et såkaldt hjemtagelsesgrundlag, som når det er opfyldt, kan få det tvangsfjernede barn hjem til familien igen.
»Det gavner tit barnet at komme tilbage til forældrene, og det er også godt for økonomien, hvis det lykkes. Derudover vil jeg også sige, at vi kigger på det bedste tilbud for barnet uden at tænke på økonomien. Det er ikke altid, at det dyreste er det mest gavnlige for det enkelte barn,« fortæller Lennart Qvist.
Både hjemtagelser og fokus på ikke altid bare at vælge det dyreste i håb, om at det er det bedste, har fået budgettet på området til at balancere.
I sagen om de mange søskende fra Tarm, så er udgiften også blevet formindsket fra omkring 7.566.326 kroner i 2012 til 5.354.284 kroner i 2013, og det kan formentlig ifølge udvalgsformanden tilskrives de nye fokusområder.
FAKTA
I oktober 2010 flygter en somalisk familie med far, mor og syv børn til Sverige i håb om at undgå en tvangsfjernelse af børnene, som Ringkøbing-Skjern Kommune har besluttet skal ske.
I Sverige vil familien ændre identitet og søge asyl. De lever i den første tid under kummerlige forhold ved en slægtning.
Ringkøbing-Skjern Kommune beslutter i samråd med politiet at drage til Sverige for at hente familien. Det lykkes at finde dem, og børnene bliver anbragt hos en plejefamilie i Sønderjylland.
Det har været en dyr fornøjelse for kommunen at tvangsfjerne de mange børn. Fra 2010 og til i dag har børnene kostet kommunen 21.555.202 kroner.
Onsdag skal de to forældre for retten i Herning tiltalt for at flygte med børnene til Sverige i stedet for at efterkomme kommunens afgørelse om tvangsfjernelserne. De risikerer at få en betinget fængselsdom for overtrædelsen.
