____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Både jyder og københavnere kunne torsdag nyde godt af solens bagende stråler, men ét sted i landet var det alligevel markant varmere end alle andre. Det fortæller TV2 Vejrets meteorolog, Lone Seir.

- Torsdag eftermiddag var den højeste temperatur målt til 27,4 grader ved Landbohøjskolen i København, siger hun.

På Sjælland var den nærmeste konkurrent 26,1 grader, som blev målt ved Slaggebjerg nær Korsør på Sydvestsjælland.

I Jylland lå den højeste temperatur kun på 22,1 grader. Temperaturen blev registreret ved St. Jyndevad ved grænsen til Tyskland.

Uanset temperaturen fortsætter det gode vejr generelt, oplyser TV2 Vejret. Det bliver solskin og tørvejr torsdag aften, og hvis der endelig skulle komme byger, bliver det lokalt.

Værre ser det ud op til weekenden. Fredag risikerer vi regn, fordi en front passerer os, hvilket giver os kraftige byger og vindstød.

Her kan du tjekke vejrudsigten for de kommende 14 dage.