Borgerliges forslag om at få 10.000 værnepligtige i trøjen hvert år og øge perioden til ni måneder møder hård kritik fra soldaterforeninger.
Det skriver Politiken fredag.
Formanden for Hærens Konstabel- og Korporalforening, Flemming Vinther, mener slet ikke, at der er behov for flere end de nuværende cirka 4.500 værnepligtige.
»Det er gennemført tåbeligt«, siger han til Politiken.
Soldaterformanden mener, at forslaget vil være decideret spild af samfundets penge, da forsvaret kun har brug for, at omtrent 10 procent af det nuværende antal værnepligtige fortsætter i forsvaret.
»Prøv at forestille dig, at man uddannede 90 procent mere faglært arbejdskraft, end der er behov for. Prøv at forestille dig, at man havde gymnasier, sosu-assistent-skoler eller produktionsskoler, hvor vi overproducerede med 90 procent. Det giver ikke nogen mening«, siger Vinther til Politiken.
Også Centralforeningen for Stampersonel undrer sig over forslaget. Formand Jesper Korsgaard Hansen mener ikke, at det er »særlig seriøst at smide sådan et forslag på bordet«.
»Vi har efter min vurdering ikke kapacitet til at absorbere 10.000 værnepligtige om året. Vi synes, at værnepligten som sådan er en udmærket idé i forhold til at styrke vores territorialforsvar, men jeg tror ikke, at der er brug for 10.000«, siger han til Politiken.
Nye Borgerliges plan er at spare 36 milliarder kroner på blandt andet overførselsindkomster til udlændinge, integration og ulandsbistand. Pengene skal bruges på at sænke afgifter samt på en »genrejsning af Danmarks forsvar« for 11 milliarder kroner. Pengene skal gå til at genåbne nedlagte kaserner, de nye værnepligtige og en styrkelse af hæren, flyvevåbnet og søværnet.
Nye Borgerliges formand, Pernille Vermund, mener, at der er behov at styrke forsvaret af Danmarks grænser, og at flere værnepligtige vil forbedre rekrutteringsmulighederne til forsvaret.
»Når vi får 10.000 mennesker, så får vi langt større kapacitet og bedre mulighed for at plukke de bedst egnede«, siger Vermund, der samtidig mener, at Danmark skal styrke forsvaret af hensyn til Nato-medlemskabet.
»I den aftale med Nato ligger der, at vi skal bruge to procent af vores bnp på vores forsvar. Lige nu bruger vi langt mindre. Det betyder, at vi i princippet render rundt og gør regning uden vært«.
