Søvnløs fynbo scorer millioner ved tilfælde
En fynsk mand droppede natten til mandag søvnen og vandt i stedet knap ti millioner kroner. Primært fordi han ikke havde råd til at spille lotto.
En fynsk mand droppede natten til mandag søvnen og vandt i stedet knap ti millioner kroner. Primært fordi han ikke havde råd til at spille lotto.
Manden havde netop vundet 35 kroner i lotto og ville egentlig bare købe en ny lottokupon for gevinsten. Men de 35 kroner var ikke nok til en ny kupon, og derfor overførte manden pengene til Danske Spils casinospil. Det viste sig at være en glimrende idé, for bare fire minutter og 11,25 kroner senere havde manden vundet 9,8 millioner kroner.
Hvad de mange millioner nu skal bruges til er endnu ikke afgjort.
- Vi kunne altså helt ærligt godt trænge til et større hus, men jeg vil gerne lige tale med ham der millionærrådgiveren først, siger den heldige vinder til Danske Spil.
BNB