Der dukker hele tiden miner fra Anden Verdenskrig op i danske farvande.
De danske farvande er stadig fyldt med miner fra Anden Verdenskrig, selv om der er gået 67 år, siden krigen sluttede.
Derfor tager Søværnet jævnligt på minejagt, og i forbindelse med en øvelse for nylig i Sejerøbugten og Samsø Bælt fandt mineryddere fra Søværnet sammen med Frømandskorpsets minedykkere ti miner, der under krigen blev kastet i havet af britiske fly. Det skriver Berlingske.
Sidste år blev der fundet fire miner i det samme farvand, hvor der under Anden Verdenskrig var tæt skibstrafik, som englænderne forsøgte at stoppe med minerne.
- De ville forhindre den tyske højsøflåde i at komme ud gennem Skagerrak, fortæller minedykkernes chef, orlogskaptajn Lars Møller, til Berlingske.
Omkring 7.000 miner blev af britiske fly smidt ud over de danske farvande fra Skagen til Øresund, og lige nu er Søværnets mineryddere, »MCM Danmark«, på minejagt i Langelandsbæltet.
Der blev udlagt omkring 40.000 søminer herhjemme i løbet af krigen. Langt de fleste af tyskerne. Omkring 6.000 af dem er stadig tilbage.
- Vi ved nogenlunde, hvor de tyske miner ligger, takket være minekort. Det er noget andet med de engelske miner, der så at sige blev spredt ud over de danske farvande med rund hånd, siger Lars Møller.
I årene efter krigen blev et af de helt store, tyske minefelter med omkring 12.000 miner langs den jyske vestkyst ryddet. De såkaldte forstrandsminer skulle forhindre en allieret invasion og lå hele vejen langs kysten fra Rømø til Limfjorden i to rækker med 60 meter mellem hver mine.
Der blev også lagt 13.000 tyske miner ud i Skagerrak mellem Hanstholm i Nordjylland og Kristianssand i Norge i et område, som tyske kanoner i de to byer ikke kunne nå. De blev forankret i kæder, og mange af dem er der endnu. De virker dog ikke længere, men indeholder stadig sprængstof.
Lars Møller understreger, at sejlere og badegæster ikke skal være bange for minerne.
- Minerne har mistet deres opdrift og ligger på bunden. Man støder ikke på en hornmine som sejler, siger han og forklarer, at miner lavet til at ligge på bunden heller ikke virker, fordi deres batterier for længst er afladet.
Men selv om minernes mekanismer ikke længere virker, er de stadig farlige. Hvis sprængstoffet i en mine, der er skyllet op på et strand, får lov at tørre, kan det blive stødfølsomt.
- Risikoen er størst for fiskere. At de får noget i garnet, siger han til Berlingske og tilføjer, at minedykkerne i sommer måtte sprænge et par miner ved Anholt i forbindelse med byggeriet af en vindmøllepark.
Lars Møller skønner, at han og kollegaerne »bliver kaldt ud omkring 20 gange om året«, fordi fiskere har fanget miner.
Formanden for Danmarks Fiskeriforening forklarer, at fiskere typisk vil sende en mine retur i havet med en bøje, hvis de får den i garnet.
- Så kan Søværnet finde den og få den sprængt, siger Svend-Erik Andersen, der selv har oplevet at hale en mine om bord og smide den retur.
